På Klicheernes Holdeplads, Men En God Plads Trods Alt
3.0
Basketball-træneren Carter (Jackson) ansættes på sin gamle skole, hvor skolens hold af ghetto-drenge huserer uden at vinde ret meget. Han stiller strenge krav, særligt til at de skal passe deres undervisning hvis de vil være med. Det fører naturligvis til en del kontroverser og problemer, men Carter har en plan med det hele.
En film der bryster sig af at være bygget på sande begivenheder og handler om et sportshold bestående af hårdkogte fattige unge mænd, og hvor en træner komme ind fra siden og vil gøre dem til vindere, den har man næsten afskrevet på forhånd. At den er produceret af musik-kanalen MTV gør det ikke bedre.
Den vælter da også utallige klicheer ned over os og den pædagogiske pegefinger er løftet så højt som den næsten kan være. Men alligevel lykkes det instruktør Carter at gøre filmen til en underholdende moralsk film, hvor budskaberne muligvis er skåret ud i pap, men alligevel har en gyldighed man ikke kan fornægte sandheden af. Den har nemlig fat i noget af det rigtige, selv om det præsenteres for nemt, og så kommer den oven i købet med et par fine samfundskritiske bemærkninger. Filmen vinder dog mest på en karismatisk Jackson i en af hans mest markante præstationer set længe og så filmens gode flow. Selv om det aldrig bliver vanvittigt spændende at se de ellers godt filmede kampe, så er der gang i dem og det kombineret med en hurtigt rykkende udenomshistorie om moralsk medmenneskeligt ansvar og unge der sættes over for et valg, der vil præge resten af deres liv, så bliver det en film man ikke når at stå af fra undervejs, trods en lidt for lang spilletid på over to timer. Filmen vil især appellere til mange unge.
En film der bryster sig af at være bygget på sande begivenheder og handler om et sportshold bestående af hårdkogte fattige unge mænd, og hvor en træner komme ind fra siden og vil gøre dem til vindere, den har man næsten afskrevet på forhånd. At den er produceret af musik-kanalen MTV gør det ikke bedre.
Den vælter da også utallige klicheer ned over os og den pædagogiske pegefinger er løftet så højt som den næsten kan være. Men alligevel lykkes det instruktør Carter at gøre filmen til en underholdende moralsk film, hvor budskaberne muligvis er skåret ud i pap, men alligevel har en gyldighed man ikke kan fornægte sandheden af. Den har nemlig fat i noget af det rigtige, selv om det præsenteres for nemt, og så kommer den oven i købet med et par fine samfundskritiske bemærkninger. Filmen vinder dog mest på en karismatisk Jackson i en af hans mest markante præstationer set længe og så filmens gode flow. Selv om det aldrig bliver vanvittigt spændende at se de ellers godt filmede kampe, så er der gang i dem og det kombineret med en hurtigt rykkende udenomshistorie om moralsk medmenneskeligt ansvar og unge der sættes over for et valg, der vil præge resten af deres liv, så bliver det en film man ikke når at stå af fra undervejs, trods en lidt for lang spilletid på over to timer. Filmen vil især appellere til mange unge.
15/05-2006
