Ha ha ha ha!

5.0
Dybt underholdende, sorthumoristisk og helt igennem amoralsk krimi/komedie, der bestemt ikke standser for nogen eller noget – tværtimod er den ikke bange for at være grov i munden, hvor man tager fis på stort set alt man kan komme i nærheden af, og det hele er så intelligent og elegant skruet sammen, men det kræver så bare, at man er indstillet på en sort humoristisk omgang underholdning. Hvis man hører til den mere politisk korrekte målgruppe, mere pæne målgruppe der hurtigt kan føle sig stødt eller fornærmet, så er der ikke meget at hente her, men så kan alle os andre, der godt kan nyde en anderledes komedie, få mange gode grin og hylende morsomme dialoger og helt usædvanlige groteske scener, man ikke tit får lov til at se på amerikanske film.

Der spilles fremragende over hele banen. Val Kilmer var på vej i en kedelig fase i hans karriere, men kom så sandelig stærkt tilbage i Kiss Kiss Bang Bang, han er hamrende morsom og veloplagt. Robert Downey Jr. er ligeledes fremragende, og det samme er den skønne Michelle Monaghan. Shane Black, som står for en lang række underholdende og gode manuskripter, har åbenbart ikke mistet grebet om genren, og leverer her virkelig varen og lidt mere til. Og med Joel Silver som producent, har man virkelig samlet de rigtige mandfolk til opgaven, og det har heldigvis givet pote. Fremragende!!
Kiss Kiss, Bang Bang