Paranoid filmmagi

5.0
Paranoia, forfald og elendighed i et sammenkog, af de bedste jeg nogensinde har set.

I 1978 blev der efter fængselsdramaet "Papillon" sat nye standarter inden for skildringer, af hjælpeløse sjæle bag tremmer. Desværre er "Midnight Express" fælt overset verden over og er desuden ikke blevet bedømt af andre end et par stykker, her på Scope.dk. Instruktøren, produceren og skribenten bag et par mindeværdige filmoplevelser, Oliver Stone skrev det Oscar-belønnede manusskript til denne perle, baseret på de sande begivenheder der fandt sted.

Mærkeligt nok blev den storspillende Brad Davis ikke tilbudt andre mindeværdige roller, efter denne her 'knock-out' af en performance. Hans drengerøvede attitude støtter den naive, unge amerikaner Billy Hayes' karakter til fulde og bringer liv og åndedræt til denne historie om et fængelsophold i Tyrkiet og om et samfund der grundlæggende virker umulig at kæmpe imod. Den eneste realistiske udvej fra et fængsel, hvor blod, elendighed, død og tåre er rutineorganiseret hverdagskost, er at hoppe med på 'midnatekspressen'. De usle og ødelagte fangers øgenavn for flugt.

At der tilmed er krydret historien med en dyb, hamrene hjerte-banken der som i startscenen, giver et indblik i den paranoide og andspændte kropsfølelse man som éne mand besidder, når man forsøger at fuske sig vej forbi en ekstrem overmagt.
Den sublime stemning er ikke at finde i hverken "Papillon" eller "The shawshank redemption" der begge, standartmæssigt og filmisk overgås af "Midnight Express". Her gives hensynsløst den grusomme fortælling om menneskerettighedernes krænkelse rundt omkring på kloden, med styrke og kraft kun de færreste miljø- og menneskeskildringer besidder. En film jeg aldrig vil glemme.
Midnight Express