En Delikatesse For Filmelskere
5.0
Den småkriminelle Harry (Downey) får tilfældigt en rolle som detektiv i en film og for at klargøre ham til rollen, skal han tilbringe tid sammen med en virkelig en af slagsen (Kilmer). Sammen rodes de beklageligvis ud i en rigtig mordsag.
Shane Black der tidligere har forfattet diverse kvalitative actionfilm såsom ”Lethal Weapon”, ”The Last Boy Scout” og ”The Long Kiss Goodnight” får her selv sin instruktørdebut og hvilken en.
”Kiss Kiss Bang Bang” er blevet en fantastisk morsom og intelligent selvrefererende underholdende noir-krimi-komedie-thriller og actionfilm. Det er en films film som både hylder og gør grin med genren og det uden at blive tarvelig og billig. Indfaldene og hele stemningen er taktfuld og stilet. Humoren er sort, den serveres frisk, frækt og med et glimt i øjet, der gør den så fornøjelig som få andre film før den. Den er lavet for og til filmelskere og er en delikatesse udi kunsten at lege med de traditionelle filmkonventioner, mediet som helhed og så bryde dem eller vende dem på hovedet. Den visuelle stil er indtrængende cool og tempoet er højt, uden at det føles hysterisk. Jeg har sjældent grinet så meget, så længe og følt mig i så fantastisk selskab (ja jeg så den jo også med Emil Schultz, en filmkender og filmelsker som få andre). At fremhæve enkelte scener havde sikkert været på sin plads, men der er så mange af dem at jeg ikke ville ane hvor jeg skulle begynde eller slutte.
Som filmens særegne personligheder er Downey helt usædvanlig oplagt som den uheldige Harry, der så gerne vil være flegmatisk og sej, men aldrig rigtigt er det, og Kilmer er ligeledes ubeskriveligt pågående morsom som elegant homoseksuel hård negl, der altid har en herlig sarkastisk bemærkning på læben. Sammen er de to et af de mest perfekte body-movies par jeg har set, og hvor er det godt at se dem begge i topform. De har tydeligvis også nydt deres sammenarbejde, det har smittet af på den fremragende produktion, ellers ville det næppe have kunne svinge så godt som det gør mellem dem.
Men respekt for Black, med sådan en debut kan man kun ønske sig han atter engang sætter sig i instruktør-stolen, selv om man selvfølgelig også kan frygte at det kun kan gå nedad bakke, for ”Kiss Kiss Bang Bang” bliver svær at toppe.
Shane Black der tidligere har forfattet diverse kvalitative actionfilm såsom ”Lethal Weapon”, ”The Last Boy Scout” og ”The Long Kiss Goodnight” får her selv sin instruktørdebut og hvilken en.
”Kiss Kiss Bang Bang” er blevet en fantastisk morsom og intelligent selvrefererende underholdende noir-krimi-komedie-thriller og actionfilm. Det er en films film som både hylder og gør grin med genren og det uden at blive tarvelig og billig. Indfaldene og hele stemningen er taktfuld og stilet. Humoren er sort, den serveres frisk, frækt og med et glimt i øjet, der gør den så fornøjelig som få andre film før den. Den er lavet for og til filmelskere og er en delikatesse udi kunsten at lege med de traditionelle filmkonventioner, mediet som helhed og så bryde dem eller vende dem på hovedet. Den visuelle stil er indtrængende cool og tempoet er højt, uden at det føles hysterisk. Jeg har sjældent grinet så meget, så længe og følt mig i så fantastisk selskab (ja jeg så den jo også med Emil Schultz, en filmkender og filmelsker som få andre). At fremhæve enkelte scener havde sikkert været på sin plads, men der er så mange af dem at jeg ikke ville ane hvor jeg skulle begynde eller slutte.
Som filmens særegne personligheder er Downey helt usædvanlig oplagt som den uheldige Harry, der så gerne vil være flegmatisk og sej, men aldrig rigtigt er det, og Kilmer er ligeledes ubeskriveligt pågående morsom som elegant homoseksuel hård negl, der altid har en herlig sarkastisk bemærkning på læben. Sammen er de to et af de mest perfekte body-movies par jeg har set, og hvor er det godt at se dem begge i topform. De har tydeligvis også nydt deres sammenarbejde, det har smittet af på den fremragende produktion, ellers ville det næppe have kunne svinge så godt som det gør mellem dem.
Men respekt for Black, med sådan en debut kan man kun ønske sig han atter engang sætter sig i instruktør-stolen, selv om man selvfølgelig også kan frygte at det kun kan gå nedad bakke, for ”Kiss Kiss Bang Bang” bliver svær at toppe.
07/06-2006
