Et blæs i vinden
3.0
"Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet", som filmen i fulde drag hedder, er et lettere mildt og luftigt skud fra hoften, afsendt af Disney. De udspiller med stor selvsikkerhed eventyrgenrens sikre og vante kort, men forgæves...
"Narnia" går så systematisk til værks, at det næsten ikke er til at døje. Alt skæres med hjælp fra den mekaniske skapelon, den der syntes anvendt for mange gange før. Andrew Adamson nyder i instruktørtjansen godt af udpinte og slidte ideer fra fortidige eventyrfilm og slipper naturligvis afsted med det, da han som nødvendigt sikkerhedsnet garantere sig de, noget nær yngste og lettilgængelige tilskuere og afskriver det ældre, mere krævende men ikke desto mindre eventyrlystige publikum.
"The Lord Of The Rings" står i min bog ikke blot krediteret for de enestående effekt-bedrifter. historien, skuespillet og stemningen tager hver især stor del i sagaens ære. "Narnia" besidder (på baggrund af seriens første kapitel) netop ikke den kapacitet og det overskud der skal til, for at kunne bearbejde sine karaktere og sit fortællemæssige stof med den omhu og dybde der lægges i de flotte computerskabte scenarier. Med andre ord ligger min mest væsentlige kritik af filmen i, at landet Narnia fungere som et overfaldisk stykke landjord, et sted, frem for et, bare minimalt nuanceret og dybt univers.
Er man trængende og på udkig efter et eventyr på filmfronten, er "Narnia" da et kompetent tilbud, man roligt kan benytte sig af. Leder man derimod efter hvad "Harry Potter"-eventyret ikke syntes at indebære, bør man skippe "Narnia" og søge videre i arkivet.
Som sagt et juleeventyr der på beskedne vilkår levere varen i farverigt og flot format, men som film en oplevelse der ligeså hurtigt når at sive ind og ud, som et blæs forgår i vinden.
"Narnia" går så systematisk til værks, at det næsten ikke er til at døje. Alt skæres med hjælp fra den mekaniske skapelon, den der syntes anvendt for mange gange før. Andrew Adamson nyder i instruktørtjansen godt af udpinte og slidte ideer fra fortidige eventyrfilm og slipper naturligvis afsted med det, da han som nødvendigt sikkerhedsnet garantere sig de, noget nær yngste og lettilgængelige tilskuere og afskriver det ældre, mere krævende men ikke desto mindre eventyrlystige publikum.
"The Lord Of The Rings" står i min bog ikke blot krediteret for de enestående effekt-bedrifter. historien, skuespillet og stemningen tager hver især stor del i sagaens ære. "Narnia" besidder (på baggrund af seriens første kapitel) netop ikke den kapacitet og det overskud der skal til, for at kunne bearbejde sine karaktere og sit fortællemæssige stof med den omhu og dybde der lægges i de flotte computerskabte scenarier. Med andre ord ligger min mest væsentlige kritik af filmen i, at landet Narnia fungere som et overfaldisk stykke landjord, et sted, frem for et, bare minimalt nuanceret og dybt univers.
Er man trængende og på udkig efter et eventyr på filmfronten, er "Narnia" da et kompetent tilbud, man roligt kan benytte sig af. Leder man derimod efter hvad "Harry Potter"-eventyret ikke syntes at indebære, bør man skippe "Narnia" og søge videre i arkivet.
Som sagt et juleeventyr der på beskedne vilkår levere varen i farverigt og flot format, men som film en oplevelse der ligeså hurtigt når at sive ind og ud, som et blæs forgår i vinden.
08/06-2006
