From Zero To Hero

4.0
Tidligere ringvrag (Crowe) gør comeback i bokseringen, for at skaffe sin familie brød på bordet, da 30’ernes depression har givet dem trange kår.

Instruktør Howard’s teknisk flotte og på billedsiden intense melodrama, kan ikke sige sig fri for at ramme samtlige klicheer man finder i alle boksedramaer før den. Handlingen er uoriginal og følger næsten slavisk og skematisk den sædvanlige kurve for sådanne film. Alligevel lykkes det at gøre den til en overbevisende og medrivende fortælling, man både bliver bevæget og lader sig rive med af i både de mere dæmpede øjeblikke, men også i de slagkraftige boksescener.

Det skyldes at Howard, trods hans manglende kompetencer som innovativ skaber og hans kommercielle stil, kan fortælle en simpel god historie så ren og virtuos i billeder og lyd, lige fra hjertet af og menneskekærligt, at det er svært ikke at føle sig solidt underholdt og i godt selskab. Det er så godt klassisk håndværk som det kommer, gammeldags men effektivt og lige ud af landevejen, uden at prøve unødige forlorne kunstneriske tiltag, som han (Howard) alligevel næppe ville mestre. Han er ofte også god til at få sine skuespillere til at gøre en solid og gribende ægte indsats og det lykkes fuldt ud her. Crowe’s karisma og spil trækker et stort læs og med gode folk i birollerne som Giamatti, der ligeledes er særdeles overbevisende, og Zellweger i en af hendes bedre roller hvor hendes talent udnyttes fint, løftes et banalt manuskript op og efterlader et fornemt indtryk.
Cinderella Man