Surprise: komplet ligegyldig genindspilning

1.0
Ja - så spildte man en aften og 70 kr i en af Københavns værste biografer - Fiskehørmeren. Og selskabet var det sædvanlige Fiskehørmerpublikum - bimbos i biffen med en smart fyr, gang i mobiltelefonerne, kævl og blondinefnis. Jeg føler mig sgu som en blondine når jeg går derind!!!

Nå men nok om mine og Fiskehørmerpublikummet - nu til Hollywoods:

Det stod i anmeldelserne, man kunne tænke sig til det - ja det var jo logisk: John Moores genindspilning af Donners supergyser fra 1976 er ABSOLUT ligegyldig. Skuespillerne er dårligere, dialogen fungerer dårligere, musikken er markant dårligere, de uhyggelige scener er ikke uhyggelige (et par gode chokeffekter bliver det dog til) og sådan kunne man blive ved.

Der må virkelig have siddet nogen og græmmet sig i klipperummet over hvor dårligt stort set alle scener fungerer i forhold til originalen. Der kan nævnes en række - her skal jeg dog blot fremhæve et par stykker:

Introduktionen af Mrs. Baylock for Damien. I 1976 lød det:"Have no fear little one. I am here to protect thee!" med det mest klamme heksefjæs og onde øjne - i 2006 var det en gang slattens "I´ll protect you!" og Mia Farrows frøken Pebermø Flink ansigt.

Zoologisk have scenen. I 1976 var det en skræmmende scene hvor musikken understøttede og opbyggede den uhyggelige stemning der ender i et mareridt. I 2006 er det mest lidt uha-uha-bavianerne bliver bange og en gorilla prøver at smadre ruden. Gud hvor jeg dog savnede Goldsmiths musik (man hører korte bidder og referencer til den hist og her).


Og så lige lidt om de andre skuespillere: den oprindelige fader Brennan var en fantastisk type. Desperat, vred, indestængt, panisk etc. Og lidt uhyggelig. Pete Postelwaithe er mest en skaldet tudekiks.

Lee Remick og Gregory Peck var helt på toppen som Thorn-parret. Med de nye unge kommer der ikke meget spil på banen. De følelsesmæssige udsving som blev vist mere eller mindre udadvendt i 1976 er reduceret til en gang dårligt amatørteater. Øv for det. Knægten er en gang grimt grydehår. Dog point for en kameramand der ligner Reimer Bo og heldigvis dør uigenkaldeligt.

Nu gider jeg ikke spilde mere tid på den lortegenindspilning.

Lad være med at se den i biffen.
Lad være med at leje den på DVD.
Lad være med at se den i TV.

Lad være med at se den.
The Omen