Vor civilisation bør æde sig ihjel!
3.0
Marco Ferreris "La Grande Bouffé" materialiserer om noget 70ernes fransk-italienske arthouse-filmstil. Der er ikke skyggen af fokuseret, narrativt forløb eller egentlig spændingskurve. Vi får næsten intet at vide, der kan skabe afklaring på formålet, selv om figurerne knevrer løs. Og endelig er filmen tyk af tvetydig symbolik.
Fire mænd - en dommer, en pilot, en kok og en koreograf - (alle sammen symboler på fransk civilisation) har sat hinanden stævne ude hos dommeren, hvortil de har bestilt en hel varevogn fuld af udsøgte madvarer, som kokken fluks går i gang med at tilberede. Efterhånden som det ene abnorme måltid afløser det næste får vi at vide, at d'herrer har indgået en fælles pagt om at æde sig ihjel.
Piloten kan dog ikke gå i døden uden sex, så et par ludere inviteres ud til landstedet. Samtidig kommer en lærerinde (en anden civilisations-repræsentant) tilfældigt forbi, og snart deltager hun sammen med de efterhånden chokerede ludere i det endeløse ædegilde - ingen af kvinderne tror dog på, at de fire mænd vil gøre alvor af deres mission. Men løjerne bli'r alligevel for meget for luderne, som skræmte flygter derfra, mens lærerinden forsigtigt forsøger at tale mændene fra deres forehavende.
Det virker dog ikke, og efterhånden begynder den ene efter den anden at falde fra med grusomme mavesmerter førende til den ene pinefulde død efter den næste (der slås flere prutter her end i nogen anden film, jeg har set).
Af ovenstående burde fremgå, at filmen kræver en vis forudindtaget entusiasme, hvis den skal kunne værdsættes. Tempoet er lavt og formålet med hele svineriet mildt sagt uklart.
Jeg har selv svært ved helt at "købe" idéen, men enkelte scener er allerede sikret en mindeværdig plads i min erindring, så den har afgjort haft sine kvaliteter.
Fire mænd - en dommer, en pilot, en kok og en koreograf - (alle sammen symboler på fransk civilisation) har sat hinanden stævne ude hos dommeren, hvortil de har bestilt en hel varevogn fuld af udsøgte madvarer, som kokken fluks går i gang med at tilberede. Efterhånden som det ene abnorme måltid afløser det næste får vi at vide, at d'herrer har indgået en fælles pagt om at æde sig ihjel.
Piloten kan dog ikke gå i døden uden sex, så et par ludere inviteres ud til landstedet. Samtidig kommer en lærerinde (en anden civilisations-repræsentant) tilfældigt forbi, og snart deltager hun sammen med de efterhånden chokerede ludere i det endeløse ædegilde - ingen af kvinderne tror dog på, at de fire mænd vil gøre alvor af deres mission. Men løjerne bli'r alligevel for meget for luderne, som skræmte flygter derfra, mens lærerinden forsigtigt forsøger at tale mændene fra deres forehavende.
Det virker dog ikke, og efterhånden begynder den ene efter den anden at falde fra med grusomme mavesmerter førende til den ene pinefulde død efter den næste (der slås flere prutter her end i nogen anden film, jeg har set).
Af ovenstående burde fremgå, at filmen kræver en vis forudindtaget entusiasme, hvis den skal kunne værdsættes. Tempoet er lavt og formålet med hele svineriet mildt sagt uklart.
Jeg har selv svært ved helt at "købe" idéen, men enkelte scener er allerede sikret en mindeværdig plads i min erindring, så den har afgjort haft sine kvaliteter.
17/06-2006
