"Kærlighed besejrer alt"

Således kan det essentielle budskab i Ghibli-studiets seneste output baseret på den britiske børnebogs forfatter Diana Wynne Jones' eventyrroman fra 1986.

Som Informations Christian Monggaard korrekt påpeger, så hænger historien ikke ordentligt sammen. Især irriteres man over afgørende forklaringsproblemer, som eksempelvis på hvordan Sulimans styrker pludselig fandt frem til vor sammenbragte venners gemmested og fik involveret moderen i komplottet. Handlingen bliver lidt ligegyldig, fordi kærligheds- og fredsbudskabet er så dominerende.

Det boglige forlæg forpligter som regel til en vis grad. Men som tilhænger af lidt mere tvetydige fortællinger i den altid stemningsmættede og visuelt overdådige Miyazaki'ske filmtradition, blev jeg relativt skuffet over hele filmens sidste halvdel, som bliver præcist så ukompliceret sukret, som de tidligere Miyazaki-film behændigt har undgået at blive.

Med andre ord: Kunne man li' Prinsesse Mononoke, vil man med stor sandsynlighed blive skuffet over denne film, mens Chihiro placerer sig et sted midt imellem. Men begge disse film byder på langt mere original substans end "Det Magiske Slot", som i filmtitlen er blevet til "Det Levende Slot".