Hell Is Only A Word

3.0
Ja, Paul Anderson har altid kunnet finde ud af at skuffe mig og her tænker jeg på makværkerne Mortal Kombat, Soldier og AvP. Så det var med megen skepsis at jeg så denne film som jeg fik stærkt anbefalet af en kammerat. Og jeg må sige at for en gangs skyld blev jeg overrasket positivt.

Et search and rescue team bestående af stereoype klicheer (heriblandt en tempramentsfuld kaptajn og en yderst sjofel redningsteknikker) sendes ud for at lokalisere det legendariske rumskib Event Horizon, der 7 år forinden forsvandt bag Neptun, men som nu er kommet tilbage. Med sig har teamet Event Horizons designer (Sam Neill) og da de kommer frem til skibet viser det sig at de ikke er alene, noget er ombord på skibet.

Som sagt blev jeg positivt overrasket over Anderson denne gang, han viser et stort talent for suspense, og til tider gøres det så godt at de små hår rejser sig, men dog bliver suspensen i filmens sidste halve time forvandlet til et actionfyldt slasherorgie og det er lidt synd, men underholdende er det da.

Historien beskæftiger sig med nogle ret tunge emner, men de bliver desværre ikke brugt og udforsket godt nok tll at man gider at sætte sig ind i det og det hele virker som en undskyldning for endnu en spændingsscene.

Filmnørder vil specielt glæde sig over denne forestilling da forfatteren Phillip Eisner stjæler med arme og ben fra mere kendte værker ( bl.a. Alien, The Shining, Rumrejsen 2001, Hellraiser og Contact) og det er sjovt at sidde og gætte hvilken film de evige chockmomenter har taget inspiration fra.

Skuespillet er meget mikset, for det meste består det af stereotyper som tidligere nævnt, men dog skal nævnes Jason Issacs som den mystiske og indelukkede DJ og Sam Neill som den skumle designer, og han yder faktisk en ret flot præstation.

Musikken af veteranen Michael Kamen bidrager også en hel del til stemningen med et suspensefyldt score, men han er hørt bedre.

Chockeffekterne er godt placeret så man hopper lidt i sædet hist og pist, og stemningen er til tider neglebidende skummel, men den kommer da ikke op på siden på NOGEN som sine inspirationskilder.

En go gang gysende underholdning er Event Horizon, No more, No Less! Meget tæt på 4 stjerner
Event Horizon