Bizar Og Ekstremt Underholdende

5.0
Kung Fu Hustle er en yderst underholdende affære der holder en perfekt distance mellem hårdkogt brutalitet og slapstick humor.

Sing (instruktør og hovedrolleindehaver Stephen Chow) er en småt begavet tyv, der sammen med sin meget fede makker rejser rundt i 40'ernes Kina, Sing har en drøm om at blive medlem af en af Kinas mest frygtede gangsterbander Øksebanden, og for at bevise sit mod og værd bliver han sat til at kræve penge ind hos beboerne i fattigdomskvarteret The Pig Sty, men desværre består kvarteret af bizarre kung-fu mestre og banden får et ordentligt los i røven ud af kvarteret og Sing bliver efterhånden i tvivl om han har valgt den rigtige side.

Som mange sikkert har gættet er plottet papirtyndt, men Stephen Chow får det maksimale ud af manuskriptet med masser af fremragende (CGI) kampscener, humor og storladne musicalnumre med dansende gangstere, det er uforskammet underholdende og flot at se på.

Filmen er modsat Chows tidligere film, der bl.a. tæller Shaolin Soccer overraskende brutal og blodig, det er blot endnu et plus da mange af disse film satser på nærmest balletagtige slagsmålæ hvor folk kan blive sparket gennem en væg og stadigvæk slippe med en blodig rift på hånden.

Kung Fu Hustle er et friskt pust og en ordentlig afklapsning til de læssevis af amerikansk producerede kung-fu film med kvikke kinesere og sorte rappere, her nævnes ingen navne...

Gør dig selv en tjeneste og se dette energibundt af en film
Kung Fu Hustle