- For meget spildtid -

2.0
Siden det fremragende ubådsdrama ”Das Boot” samt den elskelige fantasy-fortælling ”The Neverending Story” har tyskfødte Wolfgang Pedersen haft svært ved at finde storformen frem, og hans tid i Hollywood har bestemt fostret flere skuffelser end succeser. Denne her må ryge i førstnævnte kategori.

Med to så store hovednavne som Eastwood og Malkovich på plakaten er der ellers lagt i ovnen til et mindeværdigt opgør, men selvom begge er veloplagte, nytter det ikke meget, når alt andet er så ordinært og lige efter bogen, som det er tilfældet her.

Filmen er direkte kedelig i lange perioder med en spilletid, der er alt for lang, særligt når den bruges på tåbelige sidehistorier, der ikke fænger. Især kærlighedshistorien føles utrolig påklistret, og ligegyldig hvor mange skud Eastwood har tilbage i sin revolver, så kan han altså ikke blive ved med at slippe af sted med forhold til kvinder, der er unge nok til at være hans afkom.

”In The Line Of Fire” må derfor betegnes som en tam thriller, der kun glimtvis er spændende og desværre hurtig glemt igen.
Lige på kornet