- Nu som B-film -
2.0
Supermans tredje eventyr var det hidtil svageste af slagsen.
Overnaturlige fænomener og kitschede påhit hører sig til i en superheltefilm, men denne gang er der skruet så meget op for plathederne og så meget ned for den dybsindige del af Superman-myten, at det hele mest af alt ligner en B-film med dyre effekter. Forsøget på at gøre det hele mere humoristisk slår fejl, særligt når humoren er så lavkomisk som den er her, og den ellers så fremragende og banebrydende komiker Richard Pryor virker således malplaceret i denne affære.
Og Supermans bestialske dødsfjende denne gang? En computer der kan……alt! Ganske enkelt til grin, hvilket ideerne generelt også er - de er simpelthen så fantasiløse og blottet for visioner, at man må undre sig over, hvordan det har været muligt at få godkendt manuskriptet, særligt til en film som der har været så store forventninger til – ak ja, 80’erne i en nøddeskal.
En af de få gode ideer er dog den om, at lade Superman kæmpe med sine indre dæmoner sent i filmen. Denne del kunne bestemt være bedre udført, men også værre, og actionmæssigt er det faktisk en udmærket sekvens, og så pynter det gevaldigt med en smule mørke i denne ellers anstrengende kulørte forestilling. Sidstnævnte hiver med nød og næppe filmen op på to stjerner, men ændrer bestemt ikke ved, at dette er en skamplet i serien, der ikke alene er troløs imod forlægget men også, selv isoleret set, en utrolig ringe underholdningsfilm.
Overnaturlige fænomener og kitschede påhit hører sig til i en superheltefilm, men denne gang er der skruet så meget op for plathederne og så meget ned for den dybsindige del af Superman-myten, at det hele mest af alt ligner en B-film med dyre effekter. Forsøget på at gøre det hele mere humoristisk slår fejl, særligt når humoren er så lavkomisk som den er her, og den ellers så fremragende og banebrydende komiker Richard Pryor virker således malplaceret i denne affære.
Og Supermans bestialske dødsfjende denne gang? En computer der kan……alt! Ganske enkelt til grin, hvilket ideerne generelt også er - de er simpelthen så fantasiløse og blottet for visioner, at man må undre sig over, hvordan det har været muligt at få godkendt manuskriptet, særligt til en film som der har været så store forventninger til – ak ja, 80’erne i en nøddeskal.
En af de få gode ideer er dog den om, at lade Superman kæmpe med sine indre dæmoner sent i filmen. Denne del kunne bestemt være bedre udført, men også værre, og actionmæssigt er det faktisk en udmærket sekvens, og så pynter det gevaldigt med en smule mørke i denne ellers anstrengende kulørte forestilling. Sidstnævnte hiver med nød og næppe filmen op på to stjerner, men ændrer bestemt ikke ved, at dette er en skamplet i serien, der ikke alene er troløs imod forlægget men også, selv isoleret set, en utrolig ringe underholdningsfilm.
25/07-2006
