Stor film med få irritationsmomenter..

5.0
Nu har vi jo at gøre med en 'skabelon-film' fra Hollywood, så den helt store dybdeanalyse vil virke narcisistisk.

Filmen er storslået på næsten alle områder, i særdeleshed på produktionssiden er der brugt de bedste kræfter (og største beløb) på at gøre denne opfølger noget nær perfekt. Opturene derudover er Johnny Depp som Jack Sparrow, og Bill Nighy som Davy Jones, samt Stellan Skarsgård i rollen som 'Bootstrap Bill Turner' som de bærende skuespils-præstationer. Modvægten er dog rimelig tung, specielt Orlando Bloom virker apatisk og intetsigende - Rollen som Will Turner kunne være spillet af stort set hvem somhelst, meget bedre. Keira Knightley gør det udmærket, men hun falder igennem pga. den tåbelige drejning hendes karakter har fået i denne sequel (specielt scenen på stranden, er krampagtig ringe).

Enkelte scener kunne være forkortet eller udeladte, således at filmen havde varet et kvarter mindre.

Når jeg nu overfladisk har berørt det negative, så skal jeg være den første til at indrømme min begejstring over filmen som helhed. I mere end en time efter jeg kom ud af biografen gik jeg rundt med det største, ubevidste smil på fjæset - filmen havde underholdt mig udover alle grænser. Dette er en Walt Disney produktion fra Hollywood, og det er nok også den bedste af slagsen nogensinde. Godt nok håber man på nytænkning i den kommende film, her tænker jeg først og fremmest på karaktererne i almindelighed, og Johnny Depps karakter i særdeleshed; som godt må være endnu mere ekcentrisk, uden dog at kamme over i mere komik end det niveau den bærer nu.

Man skal bedømme en film ud fra dens egne præmisser, og her må jeg sige at Pirates Of The Caribbean 2, sidder lige i skabet, godt nok har de formået at gøre et på forhånd tyndt plot ganske rodet og uoverskueligt, men hastigheden, skuespillet og det tekniske aspekt redder denne film i en sådan grad, at det går hen og bliver en klassiker.

Ikke mange film lander på 6 stjerner i mit univers, men som top-dollar underholdning er dette værk til en soleklar 5'er
Pirates of the Caribbean: Død mands kiste