- Fly glimrer, igen igen -

5.0
Med ”Drabet” afslutter Per Fly sin sociologiske trilogi utrolig flot, og han har her lavet endnu et stærkt værk, der lever op til de to, ellers så fremragende, første film.

”Drabet” skiller sig dog en smule ud fra trilogien ved i bund og grund ikke at være en del af den. De to første film tager fat på hver deres samfundsklasse, hvor der arbejdes med de problemer, der typisk opstår i det pågældende miljø. ”Drabet”, derimod, arbejder med et langt mere universelt problem, som ikke er forbeholdt middelklassen, men som vi alle slås med, lige fra den alkoholiserede Kaj (”Bænken”) til den kyniske Christoffer (”Arven”) – nemlig vores samvittighed. Derimod kan man sige, at ”Drabet” er markedsført forkert, da det ikke er en film om middelklassen, men blot om mennesker (der tilfældigvis er fra middelklassen), men ikke desto mindre er det en fremragende film.

Fly er igen utrolig sikker og elegant i sit filmsprog, og nok engang viser han sig som en alvorens mester. Det er ægte, det er sandt, og derfor gør det ondt. Store dele af filmen er rent faktisk dramatisk afdæmpet, men takket være Flys enorme tillid til at billeder (og skuespil) kan tale for sig selv, forbliver filmen medrivende og interessant hele vejen igennem. Mod slutningen smører Fly måske en anelse for tykt på, men det må betragtes som uvæsentlig kritik i det samlede billede.

Jesper Christensen viser igen, at han ikke alene kan bære en hovedrolle, men også at han er en af de bedste til at gøre det. Han yder en formidabel præstation, der giver selv de største Hollywood-navne kamp til stregen. Mindre overbevisende er det nye ansigt, Beate Bille, i filmens anden store rolle, dog uden at falde igennem.

”Drabet” må siges at være dansk film, når det er bedst. Udover at være et fremragende og medrivende stykke drama, er det også et tankevækkende studie i den menneskelige samvittighed. En stærk og smertefyldt historie om menneskelige dilemmaer og det at leve med sin skyld. ”Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal slutte det nu” siger Carsten i filmens sidste replik, men det ved Per Fly til gengæld, som her har sluttet en 3 film lang serie på bedst tænkelig vis. Imponerende.
Drabet