Time Is On My Side

4.0
Denzel Washington, John Goodman og Donald Sutherland spiller polititrekøveret der snart vil opdage at der er mere mellem himmel og jord i den spillefilmsdebuterende Gregory Hoblits thriller Fallen.

John Hobbes (Washington) har langt om længe fået fanget den gale seriemorder Edgar Reese, han bliver henrettet og nu skulle alt være forbi, men efter nogen tid begynder nye ofre at dukke op og alle mordene bærer Reeses varemærker og snart er Hobbes og hans makker Jonesy (Goodman) ude hvor de ikke kan bunde.

Overraskende lille thriller, der lever højt på sin skumle stemning og et klichefyldt, men stadig momentvis snedigt manuskript, men den kommer aldrig op i samme liga som eksempelvis Djævelens Advokat, der også hører til de mere overnaturlige thrillere, dertil er Fallen for tam.

Skuespillerne er til gengæld (for) gode i denne film, speciel må jeg nævne Goodmans humoristiske og samtidig skræmmende præsentation.

3½ stjerne, men for den overraskende slutning får den 4, god lille thriller.

Og en ting: Rolling Stones Time Is On My Side, bliver hos dig efter du har set denne film!
Fallen