Det er en fantastisk film, men ikke en thriller!

5.0
Måske er filmen blevet markedsført lidt forkert, for det endelige resultat passede hverken i forhold til den trailer jeg så inden (eller har set efterfølgende), eller den genrebeskrivelse den har fået. En thriller er en film der er fyldt med spænding, intensitet og som får pulsen til at stige. Match Point er langt mere raffineret end blot en thriller. Det er en film med udsøgt simplicitet, og hver en scene holder sig stramt op af filmens centrale plot omkring held, tilfældigheder og skæbne. Alle situationer er skabt som følge af tilfældigheder, og det er dette man skal have for øje. Derfor: forvent ikke en thriller, men forvent meget mere.
Match Point