Woodys genistreg...

Sikken dog en fantastisk film...og jeg er normalt ikke til film af "den lille excentriske mand med brillerne". Dette er uden tvivl hans bedste film til dato...det er en meget moden film, hvem ved - måske han endelig er blevet voksen?

Manuskriptet er et kapitel for sig, lige som rollebesætningen er lige på kornet - jeg skulle lige have lidt tid til at vænne mig til Jonathan Rhys-Meyers, som spiller hovedpersonen Chris. I starten fandt jeg ham en smule kunstig og utroværdig...men som filmen skrider frem forstår man hvorfor han er blevet castet.
Lur mig, om ikke han minder mig uhyggeligt meget om en vis Joaquin Phoenix...?

Scarlett Johanson er subllim, sikken et talent! Birollerne er fyldt ud på en helt overlagt måde, og alt dette gør at filmen i sin helhed bliver troværdig.
Det relativt unge cast er blot endnu en genistreg, af Woody Allen.

Dog vil folk der forventer en thriller, unægteligt blive skuffede. Det er de menenskelige følelser der er under mikroskopet - kærlighed, håb, had, løgn, begær, magt, indflydelse, desperation osv, udpenslet og serveret for os på et sølvfad.
Jeg sad blæst tilbage i sofaen og labbede det hele til mig, fanget af filmens univers og det moralske dilemma den sætter personerne i. Fanget af hvordan ganske få fejltrin fra Chris' side starter en lavine af begivenheder, han til sidst ikke kan styre, og som han ikke kan se sig ud af.

Slutningen kom meget bag på mig, og det fik filmen til at kravle helt ind under huden på mig...jeg har ikke sluppet den endnu, og det høre til sjældenhederne at en film har den effekt på mig...

Se den!