Barnlig ja, menoverraskende vedkommende!

5.0
Endnu engang rykker denne instruktør til venstre, når vi andre forventer han rykker til højre... Filmen er en fantastisk - i alle ordets betydninger - fortælling, der appellerer til børn i alle aldre. Som 10-årig vil du blive opslugt af selve godnathistorien, og som voksen vil du - som det altid er tilfældet i Shamyalans film - sidde tilbage i biografsalen, når tekstnerne ruller, og tænke : Hvad var det LIGE jeg så... For denne film er ligesom den glimrende "Signs" fra samme instruktør, mere end blot summen af dens historie. Der ligger tanke bag, og filmen, der er udført med omtanke og stor fortællekunst, er kun midlet til at at nå målet, nemlig at give tilskueren en rigtig "feel-good" stemning indeni... For moralen i historien er så rar og vedkommende, at ingen bør forlade salen uden at give den en ekstra omtanke.

Filmen er sjov, men ikke for sjov, filmen er dramatisk og med glimrende personskildring/udvikling, og når dramaet og gyset momentvis tager fat, så rykker man sig fra stolenen.. Gedigent håndværk og en fantastisk fortælling fra start til slut...

Lady in the Water