Gennemført krimihåndværk

4.0
Det er ikke altid at originalitet bestemmer en films kvaliteter. En sjælden gang kan der spottes film, hvor man med stor succes har bygget en visuel historie af de grundsten der definerer filmmediet. Det er hverken originalt, innovativt eller grænseoverskridende, men bare godt skruet sammen.

Lonely Hearts er tydeligvis ikke lavet af en instruktør der forsøger at ændre verden. Todd Robinson, der selv er oldebarn af filmens centrale karakter, har tydligvis bare ville fortælle en ferm og solidt konstrueret historie. Stil, lir og kunstneriske ambitioner er blevet markuleret, til fordel for en elementær og 'ren' film.

Helt rent er indholdet dog ikke, for Fernandez og Martha er to personer, vis afstumpede form for kærlighed, kun overgåes af deres kyniske og grumme handlinger. Den blodige duo rejste i 40'erne rundt i USA og efterlod bag sig en række lig af kvinder som de frarøvede hver en krone. Selma Hayek viser atter hun er en skuespillerinde med stort engagement og potentiale, for hun udfylder rollen som den forvrængede Martha Beck forrygende, og ender med at blive filmen mest mindeværdige element. (Til trods for at hun måske er lidt for smuk, sammenlignet med virkelighedens overvægtige Martha Beck).

Lonely Hearts er en film med beskeden råstyrke. Den siger lidt, men fortæller meget, og er en velkommen afveksling fra den moderne overstilliserede filmproduktion.
Lonely Hearts