Multikulturel benzinporno
2.0
Tredje del af mainstream konceptet, som Rob Cohen med god kompetence fik grundlagt, kører atter på vejen. - Men nu er det benzindampe og slidte dæk der holder konceptet i live.
Og hvad kunne man reelt ellers forvente? Fast and Furious er endnu en segmentkonstrueret drengerøvsfilm, og uanset hvor man er i verden, ser det ud til at der findes en målgruppe som ivrigt går i biffen til denne slags.
Det bliver ufrivilligt komisk da filmen prøver at skabe et sammenhæng mellem 'drifting' (biler der skrider i svingene) og meningen med livet. Hvis man mestrer sin drifting, så kan man mestre livet! Ok, så siger vi det, men personligt vil jeg hellere have en uddannelse.
Det eneste interessante er hvordan Fast & Furious konceptet altid bygger sit plot omkring ungdommens multikulturelle verden. Den første film definerede sorte, hvide, mexicanske og asiatiske kulturer, ofte i farlige konfrontationer. John Singeltons tumpede to'er havde 'hvid mand og sort mand i samhørighed' temaet. Og nu i tredje del er den amerikanske drengerøv med sydstatsaccent, tydeligvis et indeklemt alien i Tokyo's ungdomskultur.
Men hvad betyder dette, når alt fokus flyttes over på de farverige biler og den glatte lakoverflade. Det forbliver stadig en omgang benzin-fetish der dyrker bilernes mytologiske status i en hul moderne kultur.
Og hvad kunne man reelt ellers forvente? Fast and Furious er endnu en segmentkonstrueret drengerøvsfilm, og uanset hvor man er i verden, ser det ud til at der findes en målgruppe som ivrigt går i biffen til denne slags.
Det bliver ufrivilligt komisk da filmen prøver at skabe et sammenhæng mellem 'drifting' (biler der skrider i svingene) og meningen med livet. Hvis man mestrer sin drifting, så kan man mestre livet! Ok, så siger vi det, men personligt vil jeg hellere have en uddannelse.
Det eneste interessante er hvordan Fast & Furious konceptet altid bygger sit plot omkring ungdommens multikulturelle verden. Den første film definerede sorte, hvide, mexicanske og asiatiske kulturer, ofte i farlige konfrontationer. John Singeltons tumpede to'er havde 'hvid mand og sort mand i samhørighed' temaet. Og nu i tredje del er den amerikanske drengerøv med sydstatsaccent, tydeligvis et indeklemt alien i Tokyo's ungdomskultur.
Men hvad betyder dette, når alt fokus flyttes over på de farverige biler og den glatte lakoverflade. Det forbliver stadig en omgang benzin-fetish der dyrker bilernes mytologiske status i en hul moderne kultur.
26/10-2006
