Gammelfar på farten
2.0
Der var engang, hvor Harrison Ford var Hollywood's svar på kvalitet - engang hvor hans udstråling, coolness og karisma skinnede igennem som noget af det bedste på verdensplan. Med udødelige klassikere som "Star Wars", "Blade Runner", "Jagten på den forsvundne skat" og "Flygtningen" på CV'et kan Ford meget god grund skamme sig inderligt over sin tilstedeværelse i actionfjolleriet "Firewall". Vi andre kan i hvert fald undre os over, at han overhoved er at finde i en så pjattet produktion.
Det er snart lidt over ti år siden han medvirkede i sin sidste mindeværdige film, "Flygtningen", og mon ikke han burde have kvittet efter sit 25 års jubilæum? "Firewall" modbeviser på ingen måde den tanke, men sender tværtimod klare alarmerende signaler til filmverdenen om, at Harrison Ford er fortid. For nu at fjerne det kritiske spot fra ham, kan selve filmen siges, ikke at være meget værd. Jack Stanfield er familiefar og en slags nøgle til mange af bankverdenens låste døre. En flok skurke drager effektivt nytte af hans Insider-viden, og opvejer Standfield's evner med hans familie's liv. Kan han slippe helskindet fra løjerne uden at misbruge nogle af delene?
Blandt Ford's medspillere ses Paul Bentany, egentlig ganske reel i bad-guy rollen, den kvindelige Virginia Madsen og i øvrigt danske Nikolaj Coster-Waldau i en, langt fra glansrolle, men alligevel ganske skudsikker præstation. Fortsætter vi her, når vi en ualmindelig sløj Robert Patrick, og den jammerlige Beverley Breuer, som sekretæren Sandra.
Harrison Ford og sit halte hold af medspillere kan muligvis beklage sig med det pacificerende manuskript og den høje lønbetaling. Den frustrerende konstante heltemusik, skuespillets gevaldige mangler, historiens gennemgående og komplette mangel på realitetssans og Harrison Ford's forpinte udstråling, der svarer til Bill Murray på actionfærd, anviser og oplyser ikke desto mindre perfekt pengebagmændenes mørklagte, grimme intensioner og skyggesiden af Hollywood. Fællesnævneren er ene og alene sjusk.
Tæt på den ene stjerne
Det er snart lidt over ti år siden han medvirkede i sin sidste mindeværdige film, "Flygtningen", og mon ikke han burde have kvittet efter sit 25 års jubilæum? "Firewall" modbeviser på ingen måde den tanke, men sender tværtimod klare alarmerende signaler til filmverdenen om, at Harrison Ford er fortid. For nu at fjerne det kritiske spot fra ham, kan selve filmen siges, ikke at være meget værd. Jack Stanfield er familiefar og en slags nøgle til mange af bankverdenens låste døre. En flok skurke drager effektivt nytte af hans Insider-viden, og opvejer Standfield's evner med hans familie's liv. Kan han slippe helskindet fra løjerne uden at misbruge nogle af delene?
Blandt Ford's medspillere ses Paul Bentany, egentlig ganske reel i bad-guy rollen, den kvindelige Virginia Madsen og i øvrigt danske Nikolaj Coster-Waldau i en, langt fra glansrolle, men alligevel ganske skudsikker præstation. Fortsætter vi her, når vi en ualmindelig sløj Robert Patrick, og den jammerlige Beverley Breuer, som sekretæren Sandra.
Harrison Ford og sit halte hold af medspillere kan muligvis beklage sig med det pacificerende manuskript og den høje lønbetaling. Den frustrerende konstante heltemusik, skuespillets gevaldige mangler, historiens gennemgående og komplette mangel på realitetssans og Harrison Ford's forpinte udstråling, der svarer til Bill Murray på actionfærd, anviser og oplyser ikke desto mindre perfekt pengebagmændenes mørklagte, grimme intensioner og skyggesiden af Hollywood. Fællesnævneren er ene og alene sjusk.
Tæt på den ene stjerne
26/10-2006
