Benzin I Blodet og Jord I Hovedet

Man kan sige meget om tredje del af denne franchise, men det behøver man ikke. Man har nu hyret manden bag den letforglemmelige ”Annapolis”, Justin Lin til at iscenesætte løjerne, men hovedingredienserne er stadig de samme som før og de er ikke blevet bedre. Det er grotesk overgejlet og tåbeligt toptunede biler, ”frække” damer og hjernedøde Brian’er, mens det er småtkørende med alt andet der gør en god film.

Historien om den unge rod (Black) der sendes til sin far i Japan, fordi han ikke kan lade være med at køre ræs og (selvfølgelig) straks rodes ud i gadeløb her, er noget nær så betydningsløs som den lyder. Desuden er filmens persongalleri så plastikagtigt og forlorent beskrevet, at alle rollerne lige så godt kunne være fyldt ud med ”crash test dummies” (ja dukkerne, ikke en såkaldt musikgruppe der engang huserede tak!). Jeg vil dog ikke nægte at Black i hovedrollen kan have et talent (for et eller andet). Så fortjener han blot en bedre rolle at vise det i, end den her hurtigt glemte ”jeg er både rå og følsom” dukkedreng han her spiller.

Teknisk er der intet at klage over, der er nogle enormt flotte optagelser af biler der smadres (surprice surprice), men det er sådan cirka også det pæneste man kan sige om filmen (og for målgruppen er det sikkert også nok).