En Tand For Meget

2.0
I bedste britiske tradition, har man forsøgt at lave en fortryllerisk og eventyrlig børnefilm ud af Emma Thompson’s manuskript, der er baseret på bogen ”Nurse Matilda” af forfatterinden Christianna Brand.

Filmens svagheder kan dog let opsummeres, for historien om den mystiske barnepige (Thompson) med gådefulde evner, der skal tage sig af enkemanden Brown’s (Firth) uvorne børn, efter at alle andre har opgivet, mangler ganske enkelt både gode ideer, magiske momenter og er et stænk for sentimental. Mange børn vil sikkert kunne lide den, men jeg ville ikke blive forbløffet hvis de ikke desto mindre finder den lidt adstadig. Som voksen er der endnu mindre at hente, da humoren kommer til kort og romantikken er drivende våd.

Den er ellers teknisk fint lavet, med en god billedside og overbevisende effekter (ikke at der er mange af dem). Valget af skuespillere er egentlig også glimrende, men de kan bare ikke løfte den tamme historie og lave underholdning ud af noget der ikke lægger nok op til det.
Nanny McPhee - Den Fortryllende Barnepige