Bond - nu med trutmund

3.0
Den ny Bond, både skuespiller og filmstil, er en kærkommen fornyelse til en serie, der var ved at gå i tomgang.
Daniel Craig tegner sig til at blive en af de mest overbevisende Bonds med en god personlig stil. Med den alvorlige tone, minder han mig lidt om Timothy Dalton - dette er ment som et kompliment. Dog er der lidt for meget model over ham i mange scener. Især da han går op af vandet på Bahamas - veltrimmet og med trutmund, ufrivilligt komisk.
Desværre levede selve historien slet ikke op til Craigs gode præstation. God start, men med et mellemstykke, der både er for rodet og for kedeligt, trækker det gevaldigt ned. Det kan godt være, at poker er IN i øjeblikket, men hold kæft hvor er det kedeligt at se på. De indlagte actionsscener, de desperat er lagt ind for at kompensere for det kedelige spil, er malplacerede og lettere komiske - nærdødsoplevelse og 2 min senere frisk som en havørn. Her kunne man godt have brugt lidt Roger Moore humor, så man kunne se, at instruktøren godt selv var klar over det.
Slutscenen i Venedig var direkte åndssvag.
Mht de danske præstationer, så var Mads Mikkelsen ok, men Jesper Christensen, trods sin lille rolle, havde langt mere karakter.
Men alt i alt i godt forsøg på en ny Bond-stil som dog desværre kun knap og nap kommer helskindet igennem. Glæder mig til næste film, som forhåbentlig har et lidt mere inspirerende manuskript.
Casino Royale