Søvndyssende lufthavns vals

3.0
En gang i mellem ser det ud til at Spielberg slapper lidt af i ambitionerne, og laver en film i light-udgave. Der bliver skruet ned for kunsten, og op for komikken, og så hyrer han dukkebarnet Tom Hanks til at spille med. Han gjorde det med Catch Me If You Can og samme rutine danner baggrunden for The Terminal.

Det er denne type film som Spielberg efterhånden kan lave med begge hænder bundet på ryggen. Det er venstrehåndarbejde, set ud fra instruktørens habile erfaringsniveau. Og denne gang han virker han overraskende urutineret.

The Terminal har en idé (udover at været inspireret af et autentisk oplæg). En idé om en lufthavnsterminal og en mand uden et land. En gråzone hvor nationalitet ikke gælder. - Og denne idé blev til så en film.

Idéen er drivkraften i den første time. Viktor skaber en tilværelse i terminalen, der ligner et lille minisamfund. Det fungerer godt og orginalt, men derefter halter manuskriptet. Hvad f... handler den om? Noget med lidt kærlighed og Viktor der jagter fortidens forpligtelser. Der blandes flere og flere gumpetunge og klichefyldte handlinger ind, og ingen af dem følges til dørs.

Så i sidste end virker det som om man bare ønskede at få filmmaskinen stoppet. Tryk på knappen og send den afsted til biograferne, inden filmens præmis svækkes yderligere.
En god idé er ikke nok, hvis man ikke sætter et værdigt punktum. Dette er Spielberg Light, som man meget vel kunne være foruden.
Terminalen