En Tur For Meget Rundt Om Blokken
3.0
Går vi ca. 15-20 år tilbage i tiden, så ville forventningerne til et samarbejde mellem instruktør Donner og den nybagte superstjerne Willis, have fået enhver actionfan’s tænder til at løbe i vand. Måske ikke så underligt med to af de bedste actionfilm nogensinde på de to herrer’s cv. ”Lethal Weapon” hos Donner og ”Die Hard” hos Willis. I dag gider man dårligt hæve et øjenbryn.
Meget er også sket siden dengang, både med måden at lave actionfilm på, men også med de to herrer’s evner, eller måske mere med instruktør Donner’s evner, for Willis spiller i og for sig rollen her ganske godt. Dengang ville folk nu nok være blevet skuffet, blandt andet på grund af urimeligt høje forventninger, men også over filmen selv, for ”16 Blocks” er intet særligt og havde næppe heller været det ”dengang”. I vore dage kan man så diskutere om den skuffer eller ej. Den er i hvert fald habilt og solidt lavet gammeldags filmhåndværk, af den slags som kan være underholdende nok mens det står på, men som indrømmet hurtigt forsvinder fra en når det er slut. Men hvem forventer næsten også meget mere eller andet.
Historien om den udbrændte og fordrukne politimand der får hvad der ligner en rutineopgave, at føre en fange til retten for at vidne, er i sig selv intet særligt og det går mere eller mindre konventionelt som vi kan forvente det skal og må gå, klassisk opbygget og påfyldt. Derfor minder den også om noget vi har set utallige gange før, blandt andet kraftigt om Clint Eastwood’s langt mere underholdende 1977 film ”The Gauntlet”, hvor fortællingens tematik om at genvinde sin selvrespekt og finde absolution for sine synder ligeledes blev brugt. En forslidt kliche man kan finde i næsten hver anden politifilm.
Alligevel falder ”16 Blocks” som sagt ikke helt til jorden, for trods begrænset med action, spænding og andet, så byder den trods alt på næsten lidt af det hele, som man må forvente at finde i en spændingsfilm af denne type og på den måde leverer den varen, om end middelmådigt og skematisk.
Meget er også sket siden dengang, både med måden at lave actionfilm på, men også med de to herrer’s evner, eller måske mere med instruktør Donner’s evner, for Willis spiller i og for sig rollen her ganske godt. Dengang ville folk nu nok være blevet skuffet, blandt andet på grund af urimeligt høje forventninger, men også over filmen selv, for ”16 Blocks” er intet særligt og havde næppe heller været det ”dengang”. I vore dage kan man så diskutere om den skuffer eller ej. Den er i hvert fald habilt og solidt lavet gammeldags filmhåndværk, af den slags som kan være underholdende nok mens det står på, men som indrømmet hurtigt forsvinder fra en når det er slut. Men hvem forventer næsten også meget mere eller andet.
Historien om den udbrændte og fordrukne politimand der får hvad der ligner en rutineopgave, at føre en fange til retten for at vidne, er i sig selv intet særligt og det går mere eller mindre konventionelt som vi kan forvente det skal og må gå, klassisk opbygget og påfyldt. Derfor minder den også om noget vi har set utallige gange før, blandt andet kraftigt om Clint Eastwood’s langt mere underholdende 1977 film ”The Gauntlet”, hvor fortællingens tematik om at genvinde sin selvrespekt og finde absolution for sine synder ligeledes blev brugt. En forslidt kliche man kan finde i næsten hver anden politifilm.
Alligevel falder ”16 Blocks” som sagt ikke helt til jorden, for trods begrænset med action, spænding og andet, så byder den trods alt på næsten lidt af det hele, som man må forvente at finde i en spændingsfilm af denne type og på den måde leverer den varen, om end middelmådigt og skematisk.
31/12-2006
