Valget: Heroin vs. Livet?

6.0
Det er så kynisk, sjovt, voldsomt, vanedannende, anderledes, livslærerigt at man er ved at falde om af bare begejstrejning, den her film ramte mig, som ingen anden. Dens måde den udstiller de "stakkels" junkier, det er med kynisme, kantede form for humor og med et ikke alt for alvorligt portræt.

Trainspotting er intet mindre en mesterlig, i hele ordets forstand. Det er klart den aller bedste film jeg nogensinde har set. Den har humoren til at ligge nærmest med kramper i maven, og samtidig med et enormt dejligt budskab.

"CHOOSE THE FUCKING LIFE!"

Jeg er bevæget, lammet, smilende... ja faktisk, fucking sprudlende over denne film! En filmoplevelse man bare ikke må gå glip af. Nedenunder er et af eksemplerne.

Åbningsscenen i filmen, hvor de to junkier (Ewan den ene, kan ikke huske hvad den anden hedder) løber fra politiet. Under den hæsblæsende jagt, er der så en voice over af Ewan McGregor...

Mark "Rent-boy" Renton: [narrating] Choose Life. Choose a job. Choose a career. Choose a family. Choose a fucking big television, choose washing machines, cars, compact disc players and electrical tin openers. Choose good health, low cholesterol, and dental insurance. Choose fixed interest mortgage repayments. Choose a starter home. Choose your friends. Choose leisurewear and matching luggage. Choose a three-piece suite on hire purchase in a range of fucking fabrics. Choose DIY and wondering who the fuck you are on Sunday night. Choose sitting on that couch watching mind-numbing, spirit-crushing game shows, stuffing fucking junk food into your mouth. Choose rotting away at the end of it all, pissing your last in a miserable home, nothing more than an embarrassment to the selfish, fucked up brats you spawned to replace yourselves. Choose your future. Choose life... But why would I want to do a thing like that? I chose not to choose life. I chose somethin' else. And the reasons? There are no reasons. Who needs reasons when you've got heroin?

Trainspotting