Slanger, stereotyper og et fly!

2.0
Som jeg antyder i overskriften, så kan handlingen beskrives med de tre beskrivende stikord. Instruktør David R. Ellis, som indrømmet har lavet to solide tømmermænds film, som jeg har fundet vældig underholdende, men ikke en herre jeg har alt for høje tanker om, dertil er han alt for triviel og upersonlig.

Snakes On A Plane minder desværre om en dårlig efterligning af Anacondas, blot på et fly. Konceptet er efterhånden så gennemslidt, at uanset hvem der stod bag denne produktion, ville intet godt komme ud af. Hele ideen en simpelthen så åndssvag, og en tåbelig joke for at fyrer den af på flyet. Selv i svimmeltilstand misser man ikke denne komplet latterlige handling, der er propfyldt med plothuller og usandsynligheder.

Hvad så med action? Tja, Snakes On A Plane har en mild underholdningsværdi, og det er også svært ikke at trække på smilebåndet over plathederne, men den er desværre også helt spændingsforladt pga. den forudsigelige handling. Effekterne er heller ikke for gode. Slangerne tåler ikke meget syn, og produktionen generelt er for svag, til nogen kan lade sig forføre af denne film.

Filmen vinder heller ikke meget på skuespillet. Udover Jackson, så bæres filmen af talentløse unge skuespillere. Jackson er måske den største klovn af dem alle, fordi han sagde ja til denne rolle, han efterhånden har prøvet så mange gange.

Så selvom man egentlig fristes til at se denne film, så er der virkelig intet at komme efter, så det bedste man kan gøre er, at undgå den.
Snakes on a Plane