Intet nyt!

2.0
Hvis man er til det efterhånden velkendte danske koncept, hvor mobning, vilde fester, stoffer, sex og benhårde tøser der skal spille smart, ja så vil Råzone falde i din smag. Der er blot intet nyt under solen for mit vedkommende, og selvom nogle temaer i filmen er relevante og alvorlige, så er de præsenteret lidt naivt, og der er intet vi ikke allerede ved, og derfor formår filmen aldrig at chokere og komme ind under huden på os. Og så kan de mange kvindelige skuespillere ikke overbevise. De fremstår som en flok irriterende flok tøser, der blot skal fyrer ordene som ”møgluder” og ”so” af, for at det skal lyde råt og sejt, så kan man altså godt komme til at smågabe i længden, for det bliver ikke bedre.

Manuskriptet, instruktionen og skuespillet overbeviser ikke. Heldigvis bliver filmen en smule spændende mod slut, og ender måske ikke som man har forudset, men det kunne have været en langt bedre film med en bedre instruktør og dygtigere skuespillere. Gode intentioner? Ja måske, men gode intentioner har aldrig reddet en film.
Råzone