Skønheden og Udyret

2.0
Labre Lopez giver den som psycho-buster i "The Cell", der sampler og mixer massemordermyter, bilreklamer og kitschkunstnere

En lille sort og hvid prik bevæger sig gennem en gigantisk, gylden og gold ørken. Den er sløret af varmeudstrålinger. Og først helt tæt på viser den sig som ørkenfeen Catherine Deane (Jennifer Lopez) på sin sorte ganger. Hun er på arbejde - inde i hjernen på en lille dreng.

På det banebrydende Campbell Center kravler den unge, uerfarne, superlækre, neuropsykolog nemlig med jævne mellemrum i en kropsnær, sanseudvidende heldragt og bagefter ind i drengens fantasi. Han er i dyb koma, fordi han lider af en meget sjælden skizofreni - Whalens syndrom, som lægerne på centeret tror, de kan kurere med denne nye og meget avancerede teknologi.

Samtidig - i den virkelige virkelighed - udfordrer en sygelig massemorder FBI. Men ved sit syvende offer begynder den brutale bøddel at sløse med at skjule sine spor. Den hårde negl af en agent, Peter Novak (Vince Vaughn) mener, det er fordi han slet og ret vil findes, og der går da heller ikke lang tid, før FBI sparker døren op hos Carl Stargher (Vincent D'Onofrio). Han er desværre lige gået ned med flaget uden at efterlade spor af den unge kvinde, der netop er meldt savnet. Og befinder sig nu i en dyb, dyb koma...

Kitch og beton
Tarsem - som også hedder noget til efternavn, men som helst kun vil hedde Tarsem - fornægter ikke sin fortid som instruktør af reklamefilm (en masse - blandt andet bilreklamer) og musikvideoer (blandt andet REMs 'Losing my Religion', 1991). I drømme- og fantasilandskaberne boltrer han sig med mættede farveorgier og grandiose panoramaer. Dem kombinerer han med kitschede scenerier á la det franske kunsterpar Pierre et Gilles. Det lykkes godt, fordi vi accepterer de surrealistiske landskaber i fantasiverdenerne og gør filmen til en overvejende visuel fornøjelse.

Men de vellykkede dele opvejer ikke den tomme fortælling. Tarsem og manuskriptforfatteren, Marc Protosevich har grådigt plukket på udsalgshylderne i Horror-varehuset. Lidt "Se7en" (1995) og lidt "Ondskabens øjne" (1991). Lidt øde, mørk parkeringskælder og lidt pseudo-psykologi. Lidt beton-symbolik og lidt for husarerne, som Lopez naturligvis leverer på første klasse.

Et rigtigt eventyr
Lopez er ved siden af sin sang-karriere efterhånden også en feteret skuespiller. Hun har blandt andet spillet sammen med Sean Penn i "U-Turn" (1997) og overfor George Clooney i "Out of Sight" (1998). Og hun fungerer egentlig fint som den uskyldige Catherine Deane, der ikke kan gøre for, at hun brænder for sagen. Men på samme måde som sensordragten, de alle kryber ned i for komme ind i hinandens hjerner, er karaktererne nogle tomme hylstre.

Sidste gang vi var inde i en hjerne, var det i John Malkovichs "Being John Malkovich" (1999). Der var færre farver, men mere overladt til publikums fantasi og twistede tankeeksperimenter. Uden at kræve at skomagere skal blive ved deres læste, at sportsstjerner ikke må blive journalister, så skal Tarsem måske holde sig til den uvirkelige verden. I rigtige eventyr er der absolut også plads til både skønheder og udyr.
The Cell