Cage og Jones i Actionkliche

2.0
Indimellem må man undre sig over filmbranchen og “Fire Birds” er en af den slags film, der i hvert fald får mig til det.

Jeg kan undre mig over hvad der har tiltrukket renommerede navne som Jones og Cage til at medvirke i denne amerikanske propagandistiske action- og krigsfilm. Den minder mest af alt om en, hvis ikke helt billig, så langt billigere og uoriginal efterligning af ”Top Gun”, her bare med helikoptere frem for jagerfly.

Ligeledes undrer det mig, hvorfor instruktør Green, der lige havde instrueret ”Buster”, er med her for? Hvad kvalificerer ham til en sådan film? Min undren kunne måske besvares med penge et stykke hen ad vejen, det ligner bare ikke en af den slags film hvor pengene faktisk har været særligt store.

Handlingen om piloter der trænes op, for til sidst at tage af sted på en mission for at bekæmpe sydamerikanske narkokarteller, den er så slidt som den kan være (også for sin tid) og der gøres intet forsøg på at dreje den bare lidt i en anden retning indimellem. Den træder lige ned i samtlige ærkeamerikanske Hollywood klicheer og nationalistiske udbrud der mere eller mindre kan forefindes i sådanne film. Det skal så ikke nægtes at den har et par enkelte solide og forholdsvis underholdende actionscener mod slutningen, i en film der ellers heller ikke teknisk hæver sig over middel det meste af tiden.

I hovedrollen er Cage er totalt fejlcastet. Han spiller både rollen dårligt og helt forkert. Jones er måske knapt så fejlcastet, når han giver den som tidstypisk rå overordnede, i en rolle der så til gengæld kan kaldes forslidt og himmelråbende tåbelig. Young er desuden et underligt valg som det kvindelige modstykke til de to herrer.
Fire Birds