Løgnens mester
3.0
Kurt Vonneguts vigtige roman "Mother Night" er blevet til en usædvanlig, men ikke specielt vellykket film.
Howard W. Cambell Jr. er en ægte romantiker. Han føler af hele sit hjerte, at kærligheden mellem to mennesker er det eneste, der er værd at leve for. For ham er sandhed og løgn to skarpt adskilte ting, det gode og det onde to modsætninger. Men Howard W. Cambell Jr. er også et intelligent menneske, og derfor undgår han ikke at involveres i verdens gang, fordi han har evnerne til at ændre den. Men da Howard W. Cambell Jr. er et meget naivt menneske, manipuleres han af mennesker, der ikke har romantiske skrupler, og da Howard W. Cambell Jr. endelig bliver til et klogt menneske, må han indse at løgn og sandhed ikke er til at skelne fra hinanden, at livet er absurd og derfor meningsløst. Den værste kyniker er en skuffet romantiker.
En fantastisk historie
Først og fremmest må man sige, at "Mother Night" er intet mindre end en fantastisk historie - hvilket vil sige, at den både er utrolig og fremragende. Men derefter må man sige, at Keith Gordons filmversion af Kurt Vonneguts roman, ikke er så inspirerende, som den burde være. Den bruger ofte en klodset voice-over, romanens virkemiddel, når den burde fortælle i billeder, og dvæler alt for tit, når den burde springe i handlingen. Men rollebesætningen er god, og historien behøver ingen fødselshjælper - den ville være fascinerende, selv om den var skudt på Video-8 af Vesterbro lokal-tv. Ydermere er det højst usædvanligt at se en amerikansk film, der har så store kunstneriske ambitioner, og ikke springer over hvor gærdet er mest fladpandet. Det er lidt af en befrielse.
Den største rolle
Howard W. Cambell Jr. (solide Nick Nolte) er en amerikaner i 30'ernes Berlin, succesfuld skuespilsforfatter og gift med nationens populæreste skuespiller Helga Noth (kønne men uspændende Sheryl Lee) - de lever deres eget lykkelige Der Reich Der Zwei, et noget løst postulat, hvis indhold forbliver utroværdigt filmen igennem. Lige før krigens udbrud kontaktes Howard af den mystiske hemmelige agent Frank Wirtanen (endnu mere solide John Goodman). Wirtanen spiller på Howards romantiske forestillinger og afgrundsdybe naivitet og tilbyder ham den sværeste rolle i verden: Howard skal blive en stor nazist, men i al hemmelighed være amerikansk agent.
Talen til nationen
Et par år senere er Howard W. Cambell Jr. med egne ord 'den sidste frie amerikaner', og holder hver søndag sin nazistiske 'tale til nationen' - en institution i Det Tredje Rige. Howard taler og agerer som en topnazist, men samtidig indeholder hans tale hemmelige kodede budskaber til USA's efterretningstjeneste. Samtidig lever han lykkeligt med Helga, indtil hun omkommer på ulykkelig vis, og Howards verden styrter sammen. Han driver omkring og tages til fange af amerikanske soldater, der kun kender ham som landsforræder. Heldigvis er Wirtanen på sin plads og redder Howard ud af suppedasen. Men herfra gør han det også klart, at han ikke kan hjælpe Howard mere. Howard W. Cambell Jr. kan få ny identitet og ny bolig, men regeringen vil aldrig nogensinde anerkende den indsats, han gjorde under krigen - de kan jo få brug for tricket i den næste. Han vil for altid være kendt som nazist og landsforræder. Som tiden går bliver Howard klar over, at selvom han rent formelt var amerikansk spion, var det arbejde, han udførte, nok til mere gavn for nazisterne end de allierede. Han er i god tro blevet skyldig i krigsforbrydelse.
Howard flytter til New York og begynder et liv på laveste blus, uden venner og uden kærlighed. Hans liv tager en række absurde drejninger, skygger fra fortiden dukker op igen, og for at gøre en ende på det hele udleverer han til sidst sig selv som krigsforbryder til israelerne. Her sættes han til at skrive sine erindringer, og det er her filmen tager sit udgangspunkt.
En allegori "Mother Night" er en kompliceret fortælling med mange lag og mange drejninger. Howards skæbne er ikke så meget en realistisk historie, men mere en allegori over hvordan løgnen vender alle sandheder på hovedet, så man tilsidst ikke aner hvem man er, og derfor må blive det man foregiver - eller lade andre bestemme hvem man er. Den før-nazistiske Howard lever i idealernes lukkede verden, i sin egen lykkelige eksistens med Helga - og derfor aner han intet om verden udenfor. Han manipuleres nemt og må derfor gå til grunde.
Sort humor og sort tragedie
Kurt Vonnegut har ry for at skrive sorthumoristisk satire over den moderne tids grusomheder, men det er småt med den slags i filmversionen af "Mother Night" - den er oftere tragisk end egentlig morsom, omend New York afsnittet indeholder mange grovkornede, sjove situationer med tåbelige gamle nazister (For øvrigt: hvis man ser godt efter, kan man få et kort glimt af Vonnegut selv - i mængden hvor Howard står som forstenet på fortovet). Den meget alvorlige og langsommelige tone er næsten for insisterende, især i begyndelsen af filmen, og man længes efter en mere ligefrem fortælling, i stedet for alle de dvælende kamerature og baggrundsmusikkens sørgmodige strygere. I nogle scener skaber det en ildevarslende intensitet, mens det andre gang virker anmasende ambitiøst. Da historien endelig kommer igang, og Howard kommer i den nazistiske klemme, begynder det hele at blive mere spændende, men sindsoprivende bliver det aldrig. Det ville være rart hvis Keith Gordon og manusforfatter Robert Weide bestræbte sig på at fortælle historien om Howard W. Cambell Jr. istedet for blot at illustrere Kurt Vonneguts bog om Howard W. Cambell Jr. Det til trods er "Mother Night" klart et biografbesøg værd.
Howard W. Cambell Jr. er en ægte romantiker. Han føler af hele sit hjerte, at kærligheden mellem to mennesker er det eneste, der er værd at leve for. For ham er sandhed og løgn to skarpt adskilte ting, det gode og det onde to modsætninger. Men Howard W. Cambell Jr. er også et intelligent menneske, og derfor undgår han ikke at involveres i verdens gang, fordi han har evnerne til at ændre den. Men da Howard W. Cambell Jr. er et meget naivt menneske, manipuleres han af mennesker, der ikke har romantiske skrupler, og da Howard W. Cambell Jr. endelig bliver til et klogt menneske, må han indse at løgn og sandhed ikke er til at skelne fra hinanden, at livet er absurd og derfor meningsløst. Den værste kyniker er en skuffet romantiker.
En fantastisk historie
Først og fremmest må man sige, at "Mother Night" er intet mindre end en fantastisk historie - hvilket vil sige, at den både er utrolig og fremragende. Men derefter må man sige, at Keith Gordons filmversion af Kurt Vonneguts roman, ikke er så inspirerende, som den burde være. Den bruger ofte en klodset voice-over, romanens virkemiddel, når den burde fortælle i billeder, og dvæler alt for tit, når den burde springe i handlingen. Men rollebesætningen er god, og historien behøver ingen fødselshjælper - den ville være fascinerende, selv om den var skudt på Video-8 af Vesterbro lokal-tv. Ydermere er det højst usædvanligt at se en amerikansk film, der har så store kunstneriske ambitioner, og ikke springer over hvor gærdet er mest fladpandet. Det er lidt af en befrielse.
Den største rolle
Howard W. Cambell Jr. (solide Nick Nolte) er en amerikaner i 30'ernes Berlin, succesfuld skuespilsforfatter og gift med nationens populæreste skuespiller Helga Noth (kønne men uspændende Sheryl Lee) - de lever deres eget lykkelige Der Reich Der Zwei, et noget løst postulat, hvis indhold forbliver utroværdigt filmen igennem. Lige før krigens udbrud kontaktes Howard af den mystiske hemmelige agent Frank Wirtanen (endnu mere solide John Goodman). Wirtanen spiller på Howards romantiske forestillinger og afgrundsdybe naivitet og tilbyder ham den sværeste rolle i verden: Howard skal blive en stor nazist, men i al hemmelighed være amerikansk agent.
Talen til nationen
Et par år senere er Howard W. Cambell Jr. med egne ord 'den sidste frie amerikaner', og holder hver søndag sin nazistiske 'tale til nationen' - en institution i Det Tredje Rige. Howard taler og agerer som en topnazist, men samtidig indeholder hans tale hemmelige kodede budskaber til USA's efterretningstjeneste. Samtidig lever han lykkeligt med Helga, indtil hun omkommer på ulykkelig vis, og Howards verden styrter sammen. Han driver omkring og tages til fange af amerikanske soldater, der kun kender ham som landsforræder. Heldigvis er Wirtanen på sin plads og redder Howard ud af suppedasen. Men herfra gør han det også klart, at han ikke kan hjælpe Howard mere. Howard W. Cambell Jr. kan få ny identitet og ny bolig, men regeringen vil aldrig nogensinde anerkende den indsats, han gjorde under krigen - de kan jo få brug for tricket i den næste. Han vil for altid være kendt som nazist og landsforræder. Som tiden går bliver Howard klar over, at selvom han rent formelt var amerikansk spion, var det arbejde, han udførte, nok til mere gavn for nazisterne end de allierede. Han er i god tro blevet skyldig i krigsforbrydelse.
Howard flytter til New York og begynder et liv på laveste blus, uden venner og uden kærlighed. Hans liv tager en række absurde drejninger, skygger fra fortiden dukker op igen, og for at gøre en ende på det hele udleverer han til sidst sig selv som krigsforbryder til israelerne. Her sættes han til at skrive sine erindringer, og det er her filmen tager sit udgangspunkt.
En allegori "Mother Night" er en kompliceret fortælling med mange lag og mange drejninger. Howards skæbne er ikke så meget en realistisk historie, men mere en allegori over hvordan løgnen vender alle sandheder på hovedet, så man tilsidst ikke aner hvem man er, og derfor må blive det man foregiver - eller lade andre bestemme hvem man er. Den før-nazistiske Howard lever i idealernes lukkede verden, i sin egen lykkelige eksistens med Helga - og derfor aner han intet om verden udenfor. Han manipuleres nemt og må derfor gå til grunde.
Sort humor og sort tragedie
Kurt Vonnegut har ry for at skrive sorthumoristisk satire over den moderne tids grusomheder, men det er småt med den slags i filmversionen af "Mother Night" - den er oftere tragisk end egentlig morsom, omend New York afsnittet indeholder mange grovkornede, sjove situationer med tåbelige gamle nazister (For øvrigt: hvis man ser godt efter, kan man få et kort glimt af Vonnegut selv - i mængden hvor Howard står som forstenet på fortovet). Den meget alvorlige og langsommelige tone er næsten for insisterende, især i begyndelsen af filmen, og man længes efter en mere ligefrem fortælling, i stedet for alle de dvælende kamerature og baggrundsmusikkens sørgmodige strygere. I nogle scener skaber det en ildevarslende intensitet, mens det andre gang virker anmasende ambitiøst. Da historien endelig kommer igang, og Howard kommer i den nazistiske klemme, begynder det hele at blive mere spændende, men sindsoprivende bliver det aldrig. Det ville være rart hvis Keith Gordon og manusforfatter Robert Weide bestræbte sig på at fortælle historien om Howard W. Cambell Jr. istedet for blot at illustrere Kurt Vonneguts bog om Howard W. Cambell Jr. Det til trods er "Mother Night" klart et biografbesøg værd.
19/11-2018