Overskudskød og pandefedt

2.0
Oliver Stones store, episke og overlange "Alexander" er en opblæst og dybt skuffende helaftensfilm.

Efter "Ben-hur", "Spartacus" og "Gladiator" er turen kommet til Alexander Den Stores blodige, dramatiske og besværlige livshistorie, der belyses og udpensles på filmlærredet med store strøg. Med et gigantbudget og masser af spilletid til rådighed har Oliver Stone skrabet det saftigste til sig fra sværd-og-sandal filmens overskuds- og genbrugslager, marineret det i stegefedtet fra de tidligere films succesaspekter og resultatet hedder "Alexander". Værsgo og spis!

Skulle nogle finde indbydelsen og førnævnte måltidskombination fristende, vil filmen helt sikkert falde i deres smag. Personligt har jeg dog meget svært ved at klemme den ned. Ikke nok med at Colin Farrel i tittelrollen som storerobreren Alexander er hamrende utroværdig - fortællingen han bevæger sig i er både rodet og svag og utrolig tomhændet i sit påfyld af 2 timer og 50 minutters film. "Alexander" føles derfor som en alt for stor mundfuld for instruktøren Stone såvel som os, som ligger tungt i maven.

Rollelisten inkludere blandt andre førnævnte Colin Farrel, Angelina Jolie, Val Kilmer og Anthony Hopkins og hvor lovende den end må lyde, savner der saft, kraft og ægthed bag samtlige af filmens roller. Hvor skuespillet svigter i stor stil, blænder de tekniske krafter bag "Alexander" dog op for en gennemført visuel udførelse med lækre og drabelige billeder, der synes lige til at spise. Desværre er der langt imellem dem, og derfor kan filmen ikke "bare" nydes som en billedmæssig oplevelse, da tempoet altså snegler sig afsted og dræner sig selv for energi.

Stone lukker ballet med en alt for påtrægende mæthedsfornemmelse, hvilket nok mest rammende danner facit for denne meterlange forbier af en storfilm.
Alexander