Se solen

5.0
I denne Bruckheimer-dominerede tidsalder, hvor filmhistorier altid skal brage derudaf i et rasende tempo, er det rart endelig at se en film som giver sig tid. - Tid til at etablere, tid til at nyde, tid til at tænke og tid til at fortælle. Med klar inspiration fra sci-fi klassikere, som Rumrejsen: 2001 og Solaris, fortæller Sunshine historien om en bombe der skal genaktiverer den døende sol.

Og bomber er jo ofte løsning på alting i filmverdenen i hvert fald. Præmissen skal lige accepteres, men så beriges man også med en sci-fi film der lige præcis har den intellektuelle kant der kendetegner genren. For mens rumskibet Icarus II suser mod solen, opløses logikken inden i skibet. Kampen melllem gud og videnskaben er ikke overstået, når menneskeheden forsøger at genetablere naturens største kraftfelt.

Danny Boyle og Alex Garland har igen teamet op, og der kommer som regel noget interessant ud af de to gutter. De er nogle rigtige fandenivolske filmidealister, der elsker at flippe helt ud i fortællestilen, når historien nærmer sin klimaks. Sunshine er beroligende ukonventionel og nærmest meditativ opslugende.

Sunshine vil helt sikkert få svære tider i biograferne for sci-fi genren fænger sjældent hos de underholdningssøgende biografgængere. Det er meget tænkeligt også en generations-specifik film; den garvede, etablerede og traditionsbevidste filmkritik vil sikkert kaste Sunshine for ulvene.
Men alligevel får den en stor anbefaling herfra, og en stor opfordring til flyve gennem rummet for at møde gud i solens rige.
Sunshine