En Skør Familie

Vedkommende og kyndigt canadisk produceret drama, hvis livagtige luner og mange facetter gør den til en omfangsrig familiefortælling, holdt i en vellykket blanding af ironi og realisme.

Vi følger livet i en næsten normal middelklassefamilie, som ses igennem øjnene på sønnen Zac (Grondin), hvis svingende tilværelse grundet hans homoseksualitet og deraf forholdet til især sin patriarkalske machofar (Côté), udgør substansen i en yderst velspillet historie om mennesker og familie på godt og ondt.

Herigennem præsenteres vi så for en lang række mere eller mindre påfaldende genkendelige emner, som mange med garanti vil kunne relatere til deres egent liv.

Handlingen kan sine steder være lidt løs i sin strukturelle opbygning, hvor man føler at den ikke helt ved hvor fokus skal rettes hen og den udfordrer os medgivet ikke væsentligt, da den trods dens fine temaer ikke tager mange chancer.

Filmen anlægger en nærmest folkelig tone og tække, hvad der er en lille svaghed, men også giver filmen en form for styrke. Det skal forstås på den måde, at man alligevel føler sig i kvalificeret selskab hele vejen. For selv om filmen ikke direkte kan kaldes en feel-good film, så lykkes den med at bruge mange af denne undergenres konventioner så godt, at man ender med at føle sig en smule opløftet når den slutter.

Af den grund skal der herfra lyde en varm anbefaling af denne oversete lille film, som jeg er sikker på mange vil finde samme glæde i som jeg gjorde.

Undres man over titlen, som er tvetydig, så hentydes der blandt andet til Patsy Cline sangen af samme navn, der danner en gennemgående rød tråd i hele filmen. Titlen er dog også tænkt mere konkret tematisk og er brugt mere underfundigt end man lige opdager.