Our days of heaven

5.0
Med Days Of Heaven har jeg nu afsluttet min Malick runde, og hvilken fantastisk afslutning.
Endnu en gang må jeg se mig selv lamslået og dybt betaget af terrence malick's evner indenfor det filmiske.

Vi følger kæresteparret bill og Abby, og så den unge Linda, der sammen tager til Texas fra Chicagos slum for at arbejde i kornmarkerne. Markerne er ejet af en rig landmand, der har et godt øje for Abby. Bill øjner muligheden for mange penge i form af arv, da landmanden er alvorligt syg.
Abby skal gifte sig med landmanden, men da han pludselig efter at de har giftet sig, for det noget bedre, tager tingende en noget anden drejning, end Bill og Abby havde forventet.

Det er meget nemt at døse hen i charmen af denne film, man er nærmest som tryllebundet af de helt ufattelig smukke billeder, kombineret med er yderst velfungerende score af Ennio Morricone. Det er sjældent at føleser er blevet beskrevet så flot i billeder som her. Jeg måtte fange mig selv i at måbe flere gange bare af billederne af kornmarker der giver efter i vinden, med en rødglødende sol, der lyser skyerne op som lyserød candyfloss.
Ud af Malick's fire film, har jeg endnu ikke været så imponeret af billedsiden. Selv The New World og The Thin Red Line føler jeg er blevet overgået.

Udover at være Smuk og charmerende, har Days Of Heaven også nogle gode budskaber med sig på vejen. Det tragiske går hånd i hånd med det glade og uskyldige. Selvom historien måske på overfladen ikke virker så sindsyg dyb, så er der mere indhold end lige set på første øjenkast, dog uden at historiefortællingen nogensinde bliver filmens stærkeste side.

En rigtig, rigtig god film, anderledes kan det ikke siges, anderledes skal det ikke siges.

Himlen på jorden