Hvad Er En God Brunch Uden Pandekager Med Sirup

3.0
Der findes mange sirupsøde julefilm og “Elf” er bestemt en af dem. Ikke at der er noget galt med sirup, det smager super på blandt andet pandekager, særligt under en god brunch en søndag formiddag når hovedet er for stort (kan jeg anbefale Combo’s i Nansensgade:o).

Men at få det hældt direkte ned i halsen i over en time, der vil selv den største sukkergris sikkert betakke sig (ellers er man da et stygt flæskebjerg).

Sukkerkvalme eller ej, så morer man sig nu alligevel over ”Elf”(og nej, jeg er IKKE et sukkerglad flæskebjerg) og det skyldes Ferrell. Det er bare svært IKKE at grine af den mand, selv når han må finde sin mere børnevenlige side frem og dermed begrænse sig selv.

Ja, selv historien ender man med at synes om og blive varm af (julevarm, ikke febervarm), takket være Ferrell. Og det selv om den handler om en mand ved navn Buddy (Ferrell), der er opvokset hos nisser og da han opdager han ikke er en nisse, men et menneske, tager til storbyen for at finde sin far (Caan). Hvis det ikke lyder så tyndt som en pandekage (måske deraf den sirupsklistret tilgang) og rørstrømsk fladt som det kan, så ved jeg ikke.

Trods dette og alt muligt andet man kunne udsætte på den, så hører den faktisk til blandt de bedre film i denne stil (jeg kan lige indskyde at de børn jeg kender der har set den, finder den great!) og som sagt, Ferrell er altså sjov, særligt set i selskab med en gruppe børn der er færdige af grin:o). Men gem den gerne til Jul.
Alf