Sjoveste film i flere år

4.0
For én som undertegnede, der aldrig er blevet fanget af Allens store værker fra tidligere årtier, har fraværet af New York i Allens seneste filmværker formentlig været hovedforklaringen(!) på, at jeg er gået ombord på hans ordrige fortælle-galej.

Mens "Match Point" løftede sig som et både uforudsigeligt og menneskeligt fascinerende drama, er dybden helt væk i denne komedie. Det gør nu ikke filmen til ligegyldigt venstrehåndsarbejde, for der er tale om en aldeles fremragende og 100% langtidsholdbar filmkomedie.

Hvor man ofte har en mistanke om, at indspilning af komedier faktisk sjældent er ret meget andet end hårdt arbejde, føler man sig sikker på, at der her har været en meget munter stemning.

Allen og Johansson går tilsyneladende umådelig godt i spænd. I hvert fald flyder dialog og sjove replikker i en lind strøm og gør den momentvis nærmest inspector Clouseau-agtige komedie til en herlig afslappet fest.
Scoop