Liv eller død
6.0
Der skulle gå næsten et halvt år efter bio premieren i USA, før vi her i lille Danmark fik "The Fountain" på Biolisten som aktuel.
2 uger før den danske premiere, vakte navnet "The Fountain" et svagt lys i min hukommelse.
For omkring et par måneder tidligere havde jeg set traileren, og på det tidspunkt var jeg helt ellevild for at se den. Nu så jeg så traileren igen, og min trang blev ikke mindre. Ud fra de billeder der blev vist, så det ud til at være en film lige for mig. Og efter at havde været 90 min i biffen, måtte jeg også erkende, at "The Fountain" var skræddersyet til mine filmbehov.
Vi følger en mand, der i tre forskellige tidsaldre over 1000 år, på den ene eller anden måde prøver at redde sin elskede og opnå evigt liv. Under handlingsforløbet når vi vidt omkring hvad der gælder budskaber og pointer.
Selvom "The Fountain" som sagt ikke har sparet på moralsuppen, og tydeligvis ligger op til at skulle blive analyseret godt og grundigt, vil jeg sikkert som så mange andre, ikke bevæge mig ind på det område. Dog føler jeg ikke at at filmen hægtede mig særligt af på noget tidspunkt.
Selve historien fungere rigtig godt, og netop det filmen her er blevet kritiseret for, at den bevæger sig ud hvor den ikke kan bunde, så jeg slet ikke så slemt som antaget, derimod var jeg dybt fascineret.
Når man så ser bort fra alle filmens dybe budskaber, så var nogle andre helt store fornøjelser blandt andet den helt utrolige visuelle side. Det er lang tid siden jeg har været så betaget alene af billedsiden, specielt fremtidshandlingen var interessant.
Noget andet der fangede mig, var musikken. Smukt komponeret af manden bag det efterhånden klassiske tema, fra den blændende gode "Requiem For A Dream". Til sidst skal det imponerende skuespil lige nævnes. Rachel Weisz gør en god figur som Isabel, og Hugh Jackman leverede en toplasse præstation som Thomas.
Darren Aronofsky har med "The Fountain", endnu en gang pointeret hans kunnen med film.
Det er virkelig en fantastisk god film, anderledes og meget vovet, men rammende.
2 uger før den danske premiere, vakte navnet "The Fountain" et svagt lys i min hukommelse.
For omkring et par måneder tidligere havde jeg set traileren, og på det tidspunkt var jeg helt ellevild for at se den. Nu så jeg så traileren igen, og min trang blev ikke mindre. Ud fra de billeder der blev vist, så det ud til at være en film lige for mig. Og efter at havde været 90 min i biffen, måtte jeg også erkende, at "The Fountain" var skræddersyet til mine filmbehov.
Vi følger en mand, der i tre forskellige tidsaldre over 1000 år, på den ene eller anden måde prøver at redde sin elskede og opnå evigt liv. Under handlingsforløbet når vi vidt omkring hvad der gælder budskaber og pointer.
Selvom "The Fountain" som sagt ikke har sparet på moralsuppen, og tydeligvis ligger op til at skulle blive analyseret godt og grundigt, vil jeg sikkert som så mange andre, ikke bevæge mig ind på det område. Dog føler jeg ikke at at filmen hægtede mig særligt af på noget tidspunkt.
Selve historien fungere rigtig godt, og netop det filmen her er blevet kritiseret for, at den bevæger sig ud hvor den ikke kan bunde, så jeg slet ikke så slemt som antaget, derimod var jeg dybt fascineret.
Når man så ser bort fra alle filmens dybe budskaber, så var nogle andre helt store fornøjelser blandt andet den helt utrolige visuelle side. Det er lang tid siden jeg har været så betaget alene af billedsiden, specielt fremtidshandlingen var interessant.
Noget andet der fangede mig, var musikken. Smukt komponeret af manden bag det efterhånden klassiske tema, fra den blændende gode "Requiem For A Dream". Til sidst skal det imponerende skuespil lige nævnes. Rachel Weisz gør en god figur som Isabel, og Hugh Jackman leverede en toplasse præstation som Thomas.
Darren Aronofsky har med "The Fountain", endnu en gang pointeret hans kunnen med film.
Det er virkelig en fantastisk god film, anderledes og meget vovet, men rammende.
16/04-2007
