Eragon i jedi-lære

4.0
Efter triumftoget fra Lord of the Rings, bliver markedet fuldstændig malket for alle fantasy interesserede filmfans. Selvom LOTR skød med spredhagl og blev set af alle, så var den primært tilegnet et ret modent publikum. Så vil Disney (selvfølgelig) gerne have en bid af kagen, og banker en genfortælling op af Narnia. Tydeligvis mest tilegnet det yngre ukritiske publikum.

Eragon ligger i mellemniveauet. Langt bedre og mere maskulin end Narinia, men ikke halvt så meget blod og saft som LOTR.

Eragon har gode momenter, selvom historien er meget skematisk. Parallen til Star Wars er nem at spotte, for den unge Eragon er som en tvillingebror til Luke Skywalker. Begge var de uerfarne knejte der pludselig bliver kastet med hovedet først ind i en farefuld verden, og må lære sin lektion for at overleve. Luke havde kraften. Eragon har sin drage og magi.

Selvom Eragon har budgettet på sin side, så er den lige lovlig teatralsk. Fra kostumer til lyssætning og scenografi. Det virker meget iscenesat, syntetisk og pænt poleret, men filmens primære målgruppe er formentlig ligeglad.

Det lidt ujævne tempo og kantede konstruktion, bliver heldigvis opvejet af en glimrende finale. Ægte dragekamp i en flot iscenesat actionsekvens. Finalen var også central i Star Wars, og gør det samme i Eragon.
Eragon