Blændende god

5.0
Steven Spielberg og Stanley Kubrick. To fantastiske Instruktøre, men også to meget vidt forskellige instruktøre om et noget ambitiøst projekt, der så senere skulle overlades til den ene af de to, nemlig førstnævnte. Dét må siges at være noget af en usædvandlig start for en film.

A.I. har fået en del kritik, måske fordi flest helst havde set Kubrick gøre arbejdet færdigt, men trods al den snak om at spielberg spolerede projektets anden del ved at stoppe lidt mere søde klassisk eventyr elementer ind i en i forvejen ret alvorligt fremtidsvision, så mener jeg A.I. er blevet et utrolig vellyket værk, der kun de sidste 10 minutter lider under Spielbergs strejf.
Fordi for mig at se, så er lever Spielbergs anden del fuldt ud til forventningerne. Det er da måske lidt sødt i kanterne, men samtidig er det også dybt skræmmende.

I en overbefolket verden, der mangler rescourcer, og hvor robotter er blevet en afhængihed for mennesket, vælger et firma at lave en robot i form af et barn. Dette er bare ikke en helt normal robot, den er bygget til at kunne elske, til at kunne have virkelige menneskelige føleser. En familie der er ved at miste sin egen søn, og ikke uden en tilladelse fra staten kan få lov til at "lave" et nyt, for David som eje. David bliver indstillet til at elske sin mor frem for alt andet, men da David ikke er fri for fejl og gør nogle knap så smarte ting, dog med de rette hensigter, vælger moren trods moderkærlighed, at køre ud på landet med David og sætte ham af der og så bare køre, for hvis han bliver returneret, bliver han destrueret. Det eneste der nu gælder for David er at finde tilbage til sin elskede mor, men dette er svært, da ikke alle er lige glade for robotter.

Haley Joel Osment, den nok eneste der nogensinde har haft fornøjelsen af at kunne se døde mennesker, gør en rigtig god figur i rollen som David. Nogle små lækre detaljer man skal lægge mærke til er at han aldrig blinker eller bevæger brystet for at trække vejret. Jude Law er også god som Gigolo Joe, en elskovsrobot fri for følelser.
Alt fungere faktisk til det yderste i A.I.. Effekterne er mesterlige, hvilket nok ikke kommer som nogen overraskelse for en Spielberg film. Budgettet lå også på omkring 100 millioner dollars, så pengene har ikke været noget problem. Men det som virkelig spiller en stor faktor for A.I., er at man er ligesom helt fortryllet af det skiftende univers. Det ene øjeblik er det mørkt og dystert i form af en flesh fair, det andet øjeblik er flyver vi over et oversvømmet Manhattan hvor alt på en skræmmende måde er smukt og fortryllende. Janusz Kaminski har fanget fremtiden godt. A.I. er stor er flot, den lider aldrig, kun måske de sidste minutter hvor det sentimentale går lidt over gevind.
A. I. - kunstig intelligens