Tamt motorcykelridt
2.0
Når man har hele Marvels bagkatalog at vælge fra, hvorfor i alverden vælger man så at filmatisere historien om motorcyklisten med ild i kraniet?
Baggrundshistorien er, at verdens bedste stuntcyklist som ung solgte sin sjæl til Djævelen for at få helbredt sin fars kræft. Mange år senere indkasserer Mefistofeles gælden ved at forvandle hovedpersonen til The Ghost Rider, som om natten får ild i hovedet og en endnu større kværn og kører ud for at ordne ting for sin nye arbejdsgiver. I filmen handler det om at få styr på nogle faldne engle, der har gjort oprør. Det er præcis lige så fjollet, som det lyder, selv om det giver mulighed for en masse fin djævelsk symbolik. Og ja, det er en superheltehistorie, men selv med det som udgangspunkt blev det simpelt hen for tåbeligt for min smag.
Nicolas Cage fungerer ellers o.k. i hovedrollen, som han spiller som en mand, der er så meget i konflikt med sig selv, at han nogle gange nærmest ikke kan formulere en sætning. Eva Mendes er vanligt lækker som hans kæreste, og Peter Fonda er et glimrende valg som Fanden. Men Sam Elliotts karakter er helt til hest, og de faldne engle er tynde. De bliver blandt andet aldrig farlige nok.
I det hele taget er kampscenerne ikke noget særligt - de er lidt for stillestående, og de bærer også præg af, at det er meget svært at lave en helt, hvis hoved består af et flammende kranium, uden at det bliver useriøst. Til gengæld liver filmen voldsomt op, når Ghost Rider giver den gas på sin helvedesmotorcykel. Det sker bare langtfra ofte nok til at redde helhedsindtrykket af en alt for tam superheltefilm.
Baggrundshistorien er, at verdens bedste stuntcyklist som ung solgte sin sjæl til Djævelen for at få helbredt sin fars kræft. Mange år senere indkasserer Mefistofeles gælden ved at forvandle hovedpersonen til The Ghost Rider, som om natten får ild i hovedet og en endnu større kværn og kører ud for at ordne ting for sin nye arbejdsgiver. I filmen handler det om at få styr på nogle faldne engle, der har gjort oprør. Det er præcis lige så fjollet, som det lyder, selv om det giver mulighed for en masse fin djævelsk symbolik. Og ja, det er en superheltehistorie, men selv med det som udgangspunkt blev det simpelt hen for tåbeligt for min smag.
Nicolas Cage fungerer ellers o.k. i hovedrollen, som han spiller som en mand, der er så meget i konflikt med sig selv, at han nogle gange nærmest ikke kan formulere en sætning. Eva Mendes er vanligt lækker som hans kæreste, og Peter Fonda er et glimrende valg som Fanden. Men Sam Elliotts karakter er helt til hest, og de faldne engle er tynde. De bliver blandt andet aldrig farlige nok.
I det hele taget er kampscenerne ikke noget særligt - de er lidt for stillestående, og de bærer også præg af, at det er meget svært at lave en helt, hvis hoved består af et flammende kranium, uden at det bliver useriøst. Til gengæld liver filmen voldsomt op, når Ghost Rider giver den gas på sin helvedesmotorcykel. Det sker bare langtfra ofte nok til at redde helhedsindtrykket af en alt for tam superheltefilm.
12/05-2007
