The Exorcism of Anneliese Michel

4.0
Tysk filmatisering af historien om Anneliese Michel - en stærkt troende ung kvinde, der havde fået diagnosticeret epilepsi og forskellige psykiatriske sygdomme, men selv troede, at hun var besat af dæmoner, og derfor søgte kirkens hjælp. Efter en serie eksorcismer døde hun i 1976, og både de involverede katolske præster og hendes forældre fik betingede fængselsstraffe for at have undladt at tilkalde en læge. Den amerikanske film "The Exorcism of Emily Rose" er baseret på samme sag.

"Requiem" er først og fremmest et tæt, velspillet portræt af sagens hovedperson - i filmen omdøbt til Michaela Klingler. Sandra Hüller er blændende som Michaela, der kæmper for at have en normal tilværelse som studerende, men langsomt bliver mere og mere paranoid og sær. Et fantastisk low-key portræt af snigende sindssyge.

I det hele taget er "Requiem" en meget afdæmpet, realistisk funderet skildring af sagen. Den er helt klart på den naturvidenskabelige side, hvor "The Exorcism of Emily Rose" var pro-kristen og fundamentalistisk. Men "Requiem" er ikke et entydigt angreb på præsternes indsats og slet ikke på troen som sådan. I stedet kan man sige, at dens pointe er, at man kan dø af blind (over)tro.

Det er selvfølgelig interessant at sammenligne de to næsten samtidige filmatiseringer, som er vidt forskellige. "The Exorcism of Emily Rose" flyttede historien til USA og nutiden, omdøbte Anneliese Michel til Emily Rose, brugte computereffekter til at antyde hendes dæmoner og ændrede ikke mindst udfaldet af den efterfølgende retssag. Alligevel stod der "based on a true story". "Requiem" ændrer også hovedpersonens navn, men lader historien foregå i det rigtige miljø i den rigtige tid, uden sensationslystne effekter og med fokus på mennesker. I dens tekster står der "inspireret af virkelige hændelser, men fri fantasi".

De to film står på hver sin side i debatten om 'intelligent design' som alternativ til naturvidenskaben. Jeg er glad for, at den naturvidenskabelige side er både mest sober og langt mest overbevisende i skildringen af sagen (som i øvrigt er et spændende eksempel på de dilemmaer, der ligger omkring grænsen mellem religiøsitet og verdslighed).

Derudover er "Requiem" også en god film og et stærkt portræt af en kvinde, hvis liv smuldrer, uden at nogen er i stand til at give hende den rette hjælp.
Requiem