Ægte Kærlighed
2.0
Pompøsiteten er lagt på hylden og intensiteten er fremtrædende i den nyeste Jane Austen filmatisering "Persuasion", og alligevel ender denne forvoksede tv-film med at køre ud ad pladderromantikkens klamme spor.
Vi befinder os, for Gud ved hvilken gang, i Victoriatidens England, og endnu engang skal vi være vidne til kvindernes undertrykte status i et mandssamfund, hvor moral og etikette er alfa og bodega.
Den unge Anne (Amanda Root) er den oversete datter hos familien Elliot, og da faderen Sir Walter Elliot på grund af økonomiske vanskeligheder må flytte til Bath, sender han Anne over til hendes hypokondriske søster, Mary. Her møder hun sin ungdomsfilejs Frederick Wentworth (Ciaran Hinds), som hun i fordoms tid blev bedt om at glemme, fordi hans likvide midler ikke var noget at skrive hjem om. Han er nu en velanset søofficer, og på afstand blusser kærligheden op igen. Men den ene misforståelse tager den anden, og Frederick vender interessen mod Marys yngre niecer Louisa og Henriette. Og dog. Kan ægte kærlighed bekæmpes af moral, etikette og misforståelser? Svaret er - i dette tilfælde - beklageligvis nej, og den lykkelige slutning, hvor de to elskende sejler bort i hans skonnert, vælter én imøde, som sukker i en hul tand.
Lige ved og dog så langt fra
Et godt stykke hen ad vejen fungerer "Persuasion" i kraft af et dejligt intenst underspil hos Amanda Root og Ciaran Hinds, og i kraft af en befriende mangel på oppustet kostumeshow og store stjerner. Instruktøren Roger Michell formår egentlig at holde interessen omkring den noget spinkle kærlighedeshistorie i kog, lige indtil denne hersens famøse slutning. Den har den uheldige virkning, at hele det omhyggeligt opbyggede korthus falder sammen, og historien åbenbarer sig som noget, der kunne være taget fra sidste uges Femina.
En enkelt bemærkning bør også falde omkring det umiskendelige tv-filmudseende, vi præsenteres for. Til trods for at den kære kameramand flere gange har følt sig mere end inspireret, skjuler det ikke, at filmen reelt set hører mere hjemme på tv end på det store lærred.
"Persuasion" må, sine kvaliteter til trods, desværre begraves i den bunke af film, der, om man så må sige, skvatter med bolden på målstregen.
Vi befinder os, for Gud ved hvilken gang, i Victoriatidens England, og endnu engang skal vi være vidne til kvindernes undertrykte status i et mandssamfund, hvor moral og etikette er alfa og bodega.
Den unge Anne (Amanda Root) er den oversete datter hos familien Elliot, og da faderen Sir Walter Elliot på grund af økonomiske vanskeligheder må flytte til Bath, sender han Anne over til hendes hypokondriske søster, Mary. Her møder hun sin ungdomsfilejs Frederick Wentworth (Ciaran Hinds), som hun i fordoms tid blev bedt om at glemme, fordi hans likvide midler ikke var noget at skrive hjem om. Han er nu en velanset søofficer, og på afstand blusser kærligheden op igen. Men den ene misforståelse tager den anden, og Frederick vender interessen mod Marys yngre niecer Louisa og Henriette. Og dog. Kan ægte kærlighed bekæmpes af moral, etikette og misforståelser? Svaret er - i dette tilfælde - beklageligvis nej, og den lykkelige slutning, hvor de to elskende sejler bort i hans skonnert, vælter én imøde, som sukker i en hul tand.
Lige ved og dog så langt fra
Et godt stykke hen ad vejen fungerer "Persuasion" i kraft af et dejligt intenst underspil hos Amanda Root og Ciaran Hinds, og i kraft af en befriende mangel på oppustet kostumeshow og store stjerner. Instruktøren Roger Michell formår egentlig at holde interessen omkring den noget spinkle kærlighedeshistorie i kog, lige indtil denne hersens famøse slutning. Den har den uheldige virkning, at hele det omhyggeligt opbyggede korthus falder sammen, og historien åbenbarer sig som noget, der kunne være taget fra sidste uges Femina.
En enkelt bemærkning bør også falde omkring det umiskendelige tv-filmudseende, vi præsenteres for. Til trods for at den kære kameramand flere gange har følt sig mere end inspireret, skjuler det ikke, at filmen reelt set hører mere hjemme på tv end på det store lærred.
"Persuasion" må, sine kvaliteter til trods, desværre begraves i den bunke af film, der, om man så må sige, skvatter med bolden på målstregen.
19/11-2018