Når en sommerfugl slår med vingerne ...

5.0
Verdensomspændende ensemblefilm, hvor Alejandro González Iñárritu fletter tre historier fra hver sin ende af kloden sammen. Det handler om henholdsvis drengestreger i Marokko, et bryllup i Mexico og en døvstum pige i Japan, som altså bliver knyttet sammen i et visionært manuskript.

Pointen med "Babel" er, at vi alle sammen er del af en større helhed. Det er en film, som viser globaliseringen som et faktum, og som har kausalitet som et centralt tema - når en japansk mand gør noget, får det afgørende indflydelse på en mexicansk kvindes liv, selv om de to ikke aner, at hinanden eksisterer. "Babel" perspektiverer også ud og viser, at det vigtigste er at turde forstå og acceptere hinanden som mennesker i stedet for at have travlt med at bygge det (vestlige) babelstårn, titlen blandt andet hentyder til.

Det er en intelligent film, som ikke smækker sine pointer i hovedet på tilskuerne, men lader én rede dem ud for sig selv. Det er så i virkeligheden også dens svaghed, for det betyder, at den bliver noget distanceret og køligt observerende og derfor aldrig fik engageret mig følelsesmæssigt - selv om der er masser af input til hjernen. Dens pointer er måske også en anelse banale i betragtning af, hvor store krumspring de bliver fortalt med. Men samtidig er det en imponerende stramt instrueret og visuelt fantastisk flot film.
Babel