Bessons stille exit

4.0
*spoilers*

Luc Bessons måske sidste spillefilm som instruktør handler om en småsvindler, der er kommet i så store problemer, at han vil drukne sig i Seinen. Men da han står på broen, får han øje på en blondine med samme hensigt - og da hun hopper i, kaster han sig i stedet ud for at redde hende. Som tak lover blondinen at hjælpe ham, og senere viser det sig, at hun i virkeligheden er en engel, der er blevet sendt ned for at gøre ham til et bedre menneske.

"Angel-A" er klart i familie med den type film, amerikanerne i gamle dage kaldte 'fantasy' - eksempelvis "It's a Wonderful Life" og "Heaven Can Wait", der også begge handler om mennesker, som får guddommelig hjælp til at forbedre sig. Det er en utroligt velmenende film med mange fine pointer om at lade være med at lyve for sig selv og andre - faktisk kan vel det nærmest kaldes en selvhjælpsfilm. Bessons manuskript er tight - der er næsten kun de to hovedpersoner med - men har måske også lovlig lidt indhold til de kun halvanden times spilletid. De snakker meget og gentager sig selv.

Til gengæld gør begge hovedpersoner det glimrende, og "Angel-A" spiller meget på kontrasten mellem dem. På den ene side svindleren, der spilles af Jamel Debbouze, som er en lille gnom af en araber. Og på den anden side Angela, der spilles af den danske model Rie Rasmussen, som på lange ben og høje hæle ser ud til at være dobbelt så høj som Debbouze. De er et herligt umage par, og Rasmussen er mindeværdig som englen, der skifter mellem lalleglad optimisme og intense dømmende blikke på en tilpas umenneskelig måde. Og kameraet elsker hende.

Et fint lille romantisk drama med et sympatisk budskab og mange smukke sort-hvide billeder af Paris.
Angel-A