Stærk film om selvmordsbombere
5.0
Forfatter-instruktør Hany Abu-Assad er arabisk-israeler, og han fortæller her historien om to unge palæstinensere med udgangspunkt i den dag, de får at vide, at de er blevet udvalgt til en selvmordsaktion i Tel Aviv dagen efter.
"Paradise Now" er optaget on location, primært i Nablus, og det giver filmen en fantastisk autentisk fornemmelse. Man er virkelig hjemme hos palæstinenserne og ser den håbløshed og desperation, der driver hovedpersonerne til at sprænge sig selv i luften. For én af filmens vigtigste pointer er, at aktionerne drives af ren desperation og afmagt over for israelerne, som palæstinenserne opfatter som en hensynsløs besættelsesmagt. På den led viser "Paradise Now" også, at der er forskel på palæstinensiske selvmordsbombere og den islamistiske terrorisme, som udføres af fx Al-Qaeda. For palæstinenserne er det i høj grad et spørgsmål om at kæmpe med de forhåndenværende midler - og ikke mindst genvinde noget værdighed.
Filmen glorificerer bestemt ikke selvmordsbomberne, men giver dem et menneskeligt ansigt - og en forståelse for den logik og de sociale mekanismer, der får folk til at gå ind i en menneskemængde med sprængstof tapet på brystet. Samtidig med at deres gerninger bliver holdt op mod muligheden for at kæmpe med fredelige midler - repræsenteret ved den pige, én af hovedpersonerne er småforelsket i (fremragende spillet af Lubna Azabal).
Stort set alle medvirkende spiller virkelig overbevisende, men til gengæld halter den dramatiske struktur en anelse, og den tekniske kvalitet er svingende - men det har nok heller ikke været nemt at optage en film i Nablus. De små skønhedsfejl ændrer dog ikke ved, at "Paradise Now" kommer flot rundt om et meget svært emne. Den bør ses af alle, der gerne vil forstå lidt mere af den israelsk-palæstinensiske konflikt.
"Hvis de kan være både bøddel og offer samtidig, har jeg ikke andet valg end at være både offer og morder."
"Paradise Now" er optaget on location, primært i Nablus, og det giver filmen en fantastisk autentisk fornemmelse. Man er virkelig hjemme hos palæstinenserne og ser den håbløshed og desperation, der driver hovedpersonerne til at sprænge sig selv i luften. For én af filmens vigtigste pointer er, at aktionerne drives af ren desperation og afmagt over for israelerne, som palæstinenserne opfatter som en hensynsløs besættelsesmagt. På den led viser "Paradise Now" også, at der er forskel på palæstinensiske selvmordsbombere og den islamistiske terrorisme, som udføres af fx Al-Qaeda. For palæstinenserne er det i høj grad et spørgsmål om at kæmpe med de forhåndenværende midler - og ikke mindst genvinde noget værdighed.
Filmen glorificerer bestemt ikke selvmordsbomberne, men giver dem et menneskeligt ansigt - og en forståelse for den logik og de sociale mekanismer, der får folk til at gå ind i en menneskemængde med sprængstof tapet på brystet. Samtidig med at deres gerninger bliver holdt op mod muligheden for at kæmpe med fredelige midler - repræsenteret ved den pige, én af hovedpersonerne er småforelsket i (fremragende spillet af Lubna Azabal).
Stort set alle medvirkende spiller virkelig overbevisende, men til gengæld halter den dramatiske struktur en anelse, og den tekniske kvalitet er svingende - men det har nok heller ikke været nemt at optage en film i Nablus. De små skønhedsfejl ændrer dog ikke ved, at "Paradise Now" kommer flot rundt om et meget svært emne. Den bør ses af alle, der gerne vil forstå lidt mere af den israelsk-palæstinensiske konflikt.
"Hvis de kan være både bøddel og offer samtidig, har jeg ikke andet valg end at være både offer og morder."
25/05-2007
