Perfekt afslutning!

6.0
Efter den mindre skuffelse med Dead Man's Chest, frygtede jeg meget en endnu værre treer. At World's End viste sig at være meget, meget bedre end forventet.

De er der alle igen: Johnny Depp som Jack, Keira Knightley som Elizabeth, Orlando Bloom som Will, Geoffrey Rush som Barbossa, Bill Nighy som Davy Jones, etc., etc. Men desværre er også de to irriterende soldater, som Jack gang på gang slipper væk fra, fordi de diskuterer et eller andet ligegyldigt. De var ikke med i toeren, så hvorfor de er med i denne, forstår jeg ikke. Indrømmet, de var sjove nok i den første, men nu er joken ligesom død. Det er til gengæld også det enste negative jeg har at sige om denne film.

Filmen er enormt god, faktisk bedre end både den første og den anden film. Jack Sparrow blev i toeren alt for feminim, men i treeren er han tilbage i sin gamle form, der ganske enkelt ikke er til at beskrive med ord! Barbossa er med igen, og det er godt, eftersom han virkelig manglede i toeren. Og så er der endnu engang blevet sruet op for effekterne, og denne gang bydes der på så spektakulærer effekter, at du ganske enkelt glemmer at trække vejret(ja, det skrev jeg jo også om toeren, men denne gang er det bogstaveligt talt...)!

Nej, filmen er ikke noget mesterværk, men den er vel nok en af de mest underholdende film, jeg nogensinde har set! Derfor smider jeg alle hæmninger, og langer en sjette stjerne efter den!
Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende