I See A Baaad Moon Rising
5.0
AWL er for mig at se den noget nær perfekte varulve-film, og ærgerligt at den ikke har fået flere kommentarer her på Scope.
(spoilers)
De to amerikanere Jack og David er på backppacking i Europa, nærmere bestemt England. De beslutter sig for at varme sig lidt inde på pbben The Slaughtered Lamb langt ude på den engelske hede. De lokale er dog ikke ydeligere gæstfrie og de to venner bliver sendt afsted med blot en advarsel: "Stick to the road and beware the moon, lads". Snart efter er Jack død og David hårdt såret efter deres møde med en meget stor hund.
David vågner op på et hospital i London, hvor han straks fanger den unge sygeplejereske Alex' interesse. Men desværre bliver han også hjemsøgt af Jack der (i dybt bizarre samtaler) beder ham om at tage sit eget liv inden næste fuldmåne.
(spoilers slut)
Selvom AWL har sine uhyggelige øjeblikke er den mere fascinerende end uhyggelig fordi at den var en af de første film der havde begrebet "special make-up effects" og Davids første forvandling fra menneske til ulv er stadig en af de bedste forvandlinger der findes på film idag.
En stor del af æren går dog til John Landis energiske instruktion og hans noget nær perfekte grænse imellem det uhyggelige, det blodige, det tragiske, det bizarre og det hysterisk morsomme. Og man kan ligefrem fornemme hvor fedt alle havde det med at lave denne film. Alle aspekter af varulven er simpelthen til stede på blot halvanden time.
Skuespillet er fremragende, specielt fra David Naughton, der har en fantastisk evene til at få os til at fatte sympati for hans figur (tag bare scenen hvor han ringer til sin familie) samtidig med at han har en fremragende sans for humor.
Det kan blot konkluderes at AWL er det ypperste når det kommer til varulven og alle der gerne vil se en film der virkelig fik skub i fremskridtene med make-up arbejde samt alle gyserfans bør se denne klassiker, den har alt!
P.S. Filmens soundtrack er suverænt!
(spoilers)
De to amerikanere Jack og David er på backppacking i Europa, nærmere bestemt England. De beslutter sig for at varme sig lidt inde på pbben The Slaughtered Lamb langt ude på den engelske hede. De lokale er dog ikke ydeligere gæstfrie og de to venner bliver sendt afsted med blot en advarsel: "Stick to the road and beware the moon, lads". Snart efter er Jack død og David hårdt såret efter deres møde med en meget stor hund.
David vågner op på et hospital i London, hvor han straks fanger den unge sygeplejereske Alex' interesse. Men desværre bliver han også hjemsøgt af Jack der (i dybt bizarre samtaler) beder ham om at tage sit eget liv inden næste fuldmåne.
(spoilers slut)
Selvom AWL har sine uhyggelige øjeblikke er den mere fascinerende end uhyggelig fordi at den var en af de første film der havde begrebet "special make-up effects" og Davids første forvandling fra menneske til ulv er stadig en af de bedste forvandlinger der findes på film idag.
En stor del af æren går dog til John Landis energiske instruktion og hans noget nær perfekte grænse imellem det uhyggelige, det blodige, det tragiske, det bizarre og det hysterisk morsomme. Og man kan ligefrem fornemme hvor fedt alle havde det med at lave denne film. Alle aspekter af varulven er simpelthen til stede på blot halvanden time.
Skuespillet er fremragende, specielt fra David Naughton, der har en fantastisk evene til at få os til at fatte sympati for hans figur (tag bare scenen hvor han ringer til sin familie) samtidig med at han har en fremragende sans for humor.
Det kan blot konkluderes at AWL er det ypperste når det kommer til varulven og alle der gerne vil se en film der virkelig fik skub i fremskridtene med make-up arbejde samt alle gyserfans bør se denne klassiker, den har alt!
P.S. Filmens soundtrack er suverænt!
27/05-2007
